Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Tekstforfatter priser?

Side 8 ud af 9 (81 indlæg)
Fra København Ø
Tilmeldt 30. Aug 08
Indlæg ialt: 1601
Skrevet kl. 14:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 5 person

Diskussionen handler om varedeklaration. Hvis du sælger billige tekster, skal du også være helt ærlig, når du fortæller kunden, hvad han eller hun får for sine penge. Hvis vi kan blive enige om det, er der faktisk ikke noget at diskutere. Skal man kunne skrive fejlfrie tekster, før man må sælge dem? Nej. Det er udtryk for en forskruet logik, som er et direkte resultat af, at der sidder folk herinde og diskuterer med modstridende interesser. Men omvendt er det ikke alle kunder, der kan gennemskue, om de har fået en god eller dårlig tekst. Her må den enkelte tekstforfatter være sit ansvar bevidst. 

Jeg var en af de to første til at tilbyde billige (læs: billigere) tekster her på Amino for et par år siden. Og jeg har da lagt mærke til, at du ikke længere kan svinge en død kat uden at ramme en billig tekstforfatter. Men sådan er det jo. Jeg fandt en guldmine, og ligesom det er gået alle de andre, der har fundet guld i tidens løb, kommer der selvfølgelig andre guldjægere til. Så længe produktet bliver deklareret ordentligt, er der ingen problemer - og intet at diskutere, hvis du spørger mig. 

Jeg gider normalt ikke deltage i de her diskussioner, fordi det næsten altid ender med, at tekstforfatter A skal hakke på tekstforfatter B. Jeg mener som udgangspunkt, at der skal være plads til alle i vores branche. Jeg startede selv fra ingenting. Men produkterne skal simpelthen deklareres bedre.

Hav en fortsat god dag!

Fra Kolding
Tilmeldt 10. Mar 11
Indlæg ialt: 21
Fra  rette ord Skrevet kl. 15:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Simon A:

Anders Bo Rasmussen:
Hvis man er en klaphat, hvis man ikke vælger at tjene over det dobbelte i timen, hvad er man så, hvis man ikke vælger at tjene over 9 gange så meget?

Så du mener, at vi unge skal hæve prisen med ni gange så meget?

- Undskyld mig, men jeg tror, at du har misforstået en lille smule. 

Mads refererer til sit tidligere job i supermarkedet, og ikke dine priser.

Hvis han refererede til dine priser, ville det jo kræve, at han som minimum var på niveau med dig?

Og det er han jo ikke, hvorfor du skal passe på den rekylsten, der landende på din fod. Stick out tongue

Tak for opbakningen til det synspunkt jeg har forfægtet hele tiden: Det er forkert, hvis studenter påstår at de til 35 øre pr. ord leverer det samme produkt som en professionel tekstforfatter, hvis taknemmelige kunder er parate til at betale 1.000,- i timen. Al ære og respekt for at man sælger sig selv billigt for at komme i gang i branchen, men at vælge prisen som eneste parameter lærer I forhåbentlig en dag at afstå fra, hvis I har planer om at oparbejde en sund virksomhed.

Tak for belysningen af hvilken niche man henvender sig til med en pris på 35 øre pr. ord. Det har været interessant.

I det hele taget vil jeg sige tak for snakken. Jeg er blevet klogere på visse ting, og har fået andre ting bekræftet. Fortsat god arbejdslyst.

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 15:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Nicklas Holm Jørgensen:
trådstarter ville høre hvad diverse skribenter (måske er det et bedre ord at bruge end tekstforfatter ;-)) tager for 'billige' tekster.


Næh - han er tilsyneladende mere interesseret i, hvad vi andre tager. Han skriver ordret:

Hvad tager diverse tekstforfattere i gns (cirka) for at skrive tekster ? (pr ord) eller pr artikel på 200-400 ord?

Her tænker jeg kun på tekstforfattere og ikke SEO tekstforfattere :-)

Jeg opfatter hans skelnen mellem "tekstforfattere" og "SEO tekstforfattere" som forskellen på os, der har lært håndværket, og de, der stadig arbjder på gør det selv-niveau.
Jeg har som den eneste indtil nu givet et konkret svar på det spørgsmål.

Nicklas Holm Jørgensen:
Om du tror på det eller ej, når jeg skriver 'billige' tekster, må stå for egen regning.

Jeg har vist ikke haft lejlighed til at vurdere dine tekster, så jeg har ikke grundlag for at vurdere dit niveau, men det er vist heller ikke det, hverken du eller trådstarter går efter.

Venlig hilsen

Hans

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 16:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin :
Og så savner jeg et argument for hvorfor pokker jeg skulle bruge 1100,- på en tekst til min hjemmeside? Selvom det lyder fint at det er den "Ægte Vare". 

  • Hvis det er vigtigt for dig, at din hjemmeside præsenterer din virksomhed på den måde, som du ønsker, at dine kunder skal opfatte den.
  • Hvis det er vigtigt for dig, at din hjemmesides læsere guides omkring på siden, så de får den viden, du ønsker, at de skal have.
  • Hvis det er vigtigt for dig, at din hjemmesides læsere reagerer på en bestemt måde (f.eks. ved at købe eller at kontakte dig).
  • Hvis det er vigtigt for dig, at der i tekstens disposition er taget stilling til, hvordan du kommer til at fremstå så troværdig som muligt.
  • Hvis det er vigtigt for dig, at dine kunder køber, de varer du har til salg.
  • Hvis det er vigtigt for dig, at teksterne på din hjemmeside er rettet mod de mennesker, som du gerne vil have som kunder

Så kan det være en god idé at tage kontakt til en fagmand.

Et eksempel:

Én af mine kunder er et eksklusivt smykkebrand, som har behov for gode og velfungerende produktbeskrivelser, der dels taler direkte til de potentielle kunders drømme, men som på den ande side ikke devaluerer brandet til et discountmærke. At finde den balance kræver viden og erfaring. Den har jeg, og det er min kunde villig til at betale for - ganske enkelt fordi de tror på, at de hos mig får den optimale kombination af salgskonvertering og branding i deres produktbeskrivelser.

Venlig hilsen

Hans

Fra 8600 Silkeborg
Tilmeldt 12. Jun 10
Indlæg ialt: 1458
Fra  Firm 2 Halfdan Timm ApS Skrevet kl. 16:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Anders Bo Rasmussen:
I det hele taget vil jeg sige tak for snakken. Jeg er blevet klogere på visse ting, og har fået andre ting bekræftet. Fortsat god arbejdslyst.

Selv tak! Jeg håber, vi en dag kan forene vores kræfter og skrive eventyr til glæde for alle. ;-)

Formålet med konkurrencen skulle i øvrigt være at belyse forskellen mellem "billig" og "dyr" tekst - ikke at udnævne en vinder. Derfor er betegnelsen konkurrence ret misvisende. Men vi har nok begge mere fornuftige ting at tage os til, så den kan vi lige skubbe til 2014.

Scrivarius:
Super fint indlæg, Halfdan. Rart at se, at du holder god stil og forholder dig sagligt til problemstillingen. Som selvstændig tekstforfatter kan jeg sagtens se Anders' pointe, men Ihar begge pointer, der er relevante.

Mange tak! Jeg tror også, jeg grundlæggende er enig i det meste Anders siger.

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 16:18
Hvor mange stjerner giver du? :

BZR:
Diskussionen handler om varedeklaration.

Præcis!

Hans

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Anders Bo Rasmussen:
Det er forkert, hvis studenter påstår at de til 35 øre pr. ord leverer det samme produkt som en professionel tekstforfatter, hvis taknemmelige kunder er parate til at betale 1.000,- i timen.


Hvem har påstået det? 

Fra Kolding
Tilmeldt 10. Mar 11
Indlæg ialt: 21
Fra  rette ord Skrevet kl. 17:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hans Stokholm Kjer:

Nicklas Holm Jørgensen:
trådstarter ville høre hvad diverse skribenter (måske er det et bedre ord at bruge end tekstforfatter ;-)) tager for 'billige' tekster.


Næh - han er tilsyneladende mere interesseret i, hvad vi andre tager. Han skriver ordret:

Hvad tager diverse tekstforfattere i gns (cirka) for at skrive tekster ? (pr ord) eller pr artikel på 200-400 ord?

Her tænker jeg kun på tekstforfattere og ikke SEO tekstforfattere :-)

Jeg opfatter hans skelnen mellem "tekstforfattere" og "SEO tekstforfattere" som forskellen på os, der har lært håndværket, og de, der stadig arbjder på gør det selv-niveau.
Jeg har som den eneste indtil nu givet et konkret svar på det spørgsmål.

Så skal du da ikke være den eneste, Hans. Din aflønning på 1.100,- i timen er vist i den pæne ende, men det er der sikkert gode grunde til. Jeg fornemmer at du har rigtig godt fat i de principper for markedsføring, webtekst og virksomhedskommunikation, der gør en forskel på bundlinjen. Jeg aflønnes som regel fra projekt til projekt med udgangspunkt i et honorar på 600,- i timen.

Jeg er klar over, at mange tager omkring 1.000,-, og det niveau når jeg helt sikkert også om et stykke tid. Min forholds lave pris har sammenhæng med at jeg startede op fra scratch for et par år siden og er i gang med at etablere en kundekreds. Jeg lagde mig i et moderat prisleje som jeg fandt rimeligt som iværksætter.

Min pris kan i praksis variere meget fra opgave til opgave. Nogle mindre virksomheder skal måske have løst en afgrænset opgave med et meget lavt budget. Hvis opgavens volumen er høj og kontinuerligt tilbagevendende, kan det afspejles i en særpris der møder kundens behov. Andre gange er man som iværksætter sulten nok til at acceptere en lidt lavere pris, fordi ordrebogen er gabende tom. Er jeg mon den eneste der har oplevet det? :-) Reklamebureauer er ofte villige til at betale lidt mere for en ordentlig tekst. Til gengæld er kravene høje og klart definerede, og det kan være svært at komme ind i varmen, da de ofte vælger tekstforfattere som de plejer at samarbejde med.

Jeg oplever også, at man i nogle sammenhænge foretrækker en mere journalistisk tilgang. Det er som regel ikke sådanne opgaver jeg får, da min uddannelse er merkantil og min erfaringsbaggrund salgsmæssig.

Min force er 30 års erhvervserfaring med personlig erfaring fra mange forskellige brancher, primært med salg, tekst og kommunikation som omdrejningspunkt. "Stilen er enkel og jordnær. Medierne og målgrupperne er vidt forskellige. Samarbejdspartnerne er reklamebureauer, web-firmaer og andre virksomheder", som jeg skriver på min LinkedIn-profil.

Med hensyn til prisen for udført arbejde tror jeg at alle i reklamebranchen kender til det, at man fakturerer et vist antal timer, men i virkeligheden har arbejdet en del længere for at komme i mål. Sådan vil det være med nogle opgaver. I praksis får jeg det som opgaven kan bære, men det er yderst sjældent et honorar baseret på mængden af ord, da det oftest er en dårlig måde at vurdere en tekst på.

Som tidligere nævnt er 100 ord ikke nødvendigvis bedre end to fyndige sætninger, der siger det hele med rette ord.

Anders Bo Rasmussen
Tekstforfatter
'rette ord'

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 18:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Imal Agazadeh:

Anders Bo Rasmussen:
Det er forkert, hvis studenter påstår at de til 35 øre pr. ord leverer det samme produkt som en professionel tekstforfatter, hvis taknemmelige kunder er parate til at betale 1.000,- i timen.


Hvem har påstået det? 

Det er der nogen, der har, men det vil jo være at hænge folk ud, hvis vi begynder at nævne navnene - så det lader vi pænt være med.

Hans

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hans Stokholm Kjer:

Det er der nogen, der har, men det vil jo være at hænge folk ud, hvis vi begynder at nævne navnene - så det lader vi pænt være med.

Hans

Det er helt i orden.

Troede egentligt han mente i denne tråd, hvilket netop ikke er tilfældet. Undskyld misforståelsen, hvis du mente på Amino som helhed, Anders. 

Side 8 ud af 9 (81 indlæg)