Hvis hun har disse oplysninger bør det være en fra adwords. De vil sikkert hjælpe dig med at bruge lidt flere penge, hvis du siger ja til at få dem til at lave kampagner etc. for dig så overvåg det rigtigt nøje, har hørt fra flere at de ikke just har super erfaringer med dette "tilbud". Har dog aldrig selv prøvet det, så hvis nogle af jer andre har erfaring med at få google til at lave kampagner etc. for jer så skriv lige :-)
Jeg har god erfaring med google adwords support. Jeg blev ringet på aftalt dato og fik ca. en times undervisning i adwords, hvor der blev taget udgangspunkt i mine kampagner, som supporteren havde analyseret i forvejen.
Der ud over fik jeg nogle tip til hvordan jeg kunne fremhæve mine annoncer og optimere, så jeg fik en lavere pris pr. klik.
Vi er også blevet kontaktet om at få hjælp til at sætte AdWords annoncer op. Personen ved AdWords har været rigtig flink de gange, jeg har snakket med ham. Men desværre er det løbet lidt ud i sandet, da der opstod problemer med at få ret til at bruge nogle forskellige varemærker. Efter at vi blev gjort opmærksom på, at vi skal have ret til at bruge nogle bestemte varemærker, har jeg svært ved at få fat på vores kontakt telefonisk, og det tager utroligt lang tid at få svar fra ham pr mail.
Så lidt blandede erfaringer med AdWords hjælpen her.
Tidligere var Google ekstremt svære at få fat i, men indenfor de sidste års tid har de ændret strategi og tilbyder gratis Adwords support. Det er kun dig selv og andre du har givet adgang til din Adwords konto, udover Google selv, der kan se dit kunde ID. Så du kan godt stole på det er fra Google.
Som sagt tilbyder de gratis rådgivning, men tjener deres penge på at du annoncerer mere og ender med at byde prisen op, så indirekte tjener de penge.
De vil bare fortælle dig om dine muligheder hos dem, og hvor dine bannere kan placeres på nettet ved hjælp af nogle værktøjer. Det er en gratis service.
Ja, af Google eller af deres telemarketingsbureau de har i Kbh. - og der er stor forskel på kvaliteten og ekspertisen.
Helt enig.
Det er bestemt værd at advare mod ukritisk at følge de råd, supporteren/sælgeren giver.
Jeg er i flere omgange blevet rådet til at foretage ændringer, der helt unødvendigt ville have hævet forbruget betragteligt, og jeg har set kampagner opsat af Google, der på ingen måde var profitable.
Når det er sagt, kan især brugere med forholdsvis begrænset indsigt i AdWords få masser ud af supporten, men det er altså bestemt tilrådeligt lige at overveje rationalet bag, inden rådene følges blindt.