Hej Jeg er ny ''iværksætter'', jeg er ikke meget for at anvende dette ord om mig selv endnu, da det ikke er meget jeg har iværksat endnu, andet end at få bygget en webshop og er i gang med at skabe overblik, få viden og skaber kontakt til diverse leverandører. - Det er en dejlig proces som åbner en helvedes masse døre til ny viden. En af de ting jeg som kommende e-pusher, er meget optaget er SEO, som jeg anser for at være en videnskab med en helvedes masse faktorer og variabler som selv de mest garvede ''eksperter'' kun kan gætte om. Ikke desto mindre er jeg overbevist om, at min shop skal have noget indhold i form af tekst, da det er logisk for mig at det er noget som Google bryder sig om. Dette indhold skal være af en vis kvalitet og min startbud, i overskriften, kan sagtens forhandles. Jeg er ude efter en forfatter der kan skriver artikler der virker. Jeg forestiller mig, at jeg en tid efter min shop er gået live undersøger hvor godt/skidt jeg er placeret på Google. Opgaven med dine tekster er at få mig højere op. Jo højere op teksterne bringer mig, desto mere betaler jeg for dem. - Jeg håber at man fanger hvor jeg vil hen. Altså; kommer jeg ikke højere op betaler jeg 0 kr. for teksterne. Kommer jeg 10 pladser højere op betaler jeg X kr. pr ord. Kommer jeg 20 pladser højere op betaler jeg Y kr. pr ord. Kommer jeg 30 pladser højere op betaler jeg Z kr. pr. ord osv.. Jeg har været i kontakt med et par stykker herinde fra hvor jeg skrev en brief på hvad min virksomhed står for, hvad den forhandler, hvad den udmærker sig på osv., aflagde en bestilling på 2-3000 ord, hvorefter kommunikationen er strandet. Dette er ikke noget der haster, da deadline for hvornår shoppen går online er Q1 2013, grundet mangel af en vis type leverandør som jeg jager i øjeblikket. Årsagen til denne fremgangsmåde er at jeg kun ønsker at samarbejde med en tekstleverandør, der har stor tro på sig selv og tror på at opgaven kan løftes og fordi at jeg ikke ønsker at betale for noget jeg ikke kender effekten af, forud. Jeg hører gerne fra tekstforfattere med referencer og er selvfølgelig åben for forslag angående prismodellen (så længe den stadig minimum) til en vis grad er performencebaseret. |
Hej Elvis, har en del erfaring med dette og arbejder på hobbyniveau på flere store webshop hvor jeg bliver aflønnet som en seotrainee - har selv haft 2 webshop, en i england bl.a.
Du skal sammen med tekster på dine sider ud fra nøje udvalgte søgetermer lave offpage linkbuilding - det kan gøres på flere forskellige måder, hvor nogle er meget effektive! Ved at have et samspil med dine indgående link fra relevante sider og dine tekster, kan du justere dine ranking og fintune med forskellige midler onpage :)
vh Thomas