Jeg har to problemer, der begge koster mig penge - og i bund og grund er samme problem.
Jeg leverer arbejde til en aftalt pris af godt 5000 kroner til en kunde og gør samtidig opmærksom på, at han kan melde tilbage, hvis noget ønskes ændret. Jeg hører intet og sender efter en uges tid en faktura. Nu skriver kunden, at han gerne vil betale, men at det må vente, til han har gennemgået arbejdet. Jeg skriver til ham, at det vil være i orden at udsætte betalingen inden for rimelighedens grænser, men at jeg må vide, hvornår han agter at gennemse arbejdet. Det får jeg ikke noget svar på – og selvfølgelig heller ingen betaling.
Jeg bestiller udkast til noget design og får noget tilsendt, som ikke opfylder mine ønsker, og som er meget mere overfladisk arbejde, end udkast jeg har fået fra andre designere. Jeg tænker dog, at designeren nok bare har sendt det for at få en tilbagemelding at arbejde videre med, og skriver derfor høfligt, at det ikke lige var som forventet, samtidig med at jeg sender et forslag. Der kommer ikke svar. To dage senere rykker jeg for svar, nu med et meget udførligere forslag og flere spørgsmål, men får kun et meget kortfattet svar, der også viser, at designeren ikke har vist stor interesse for de links med forslag, jeg har sendt ham. Jeg opgiver og finder en anden til opgaven. To dage senere skriver designeren og spørger om tilbagemelding på sit udkast (hvilket han allerede har fået to gange). Jeg forklarer, at jeg har sat en anden på sagen, og han melder denne gang overraskende hurtigt ud med krav på sit honorar.
Konklusion: Jeg føler mig snydt for samlet over 6000 kroner – men hvordan er reglerne – hvornår kan man bare lade være med at betale??
1) Ved jeg ikke helt hvordan du skal håndtere. Du kan jo sende rykkere med har du skrevet en betalingsfrist på din faktura? Så er det nemlig den der gælder.
2) Har du meddelt designeren at du ikke ønsker at arbejde med ham og at du vil finde en anden? Hvis du ikke har det så er han i sin gode ret til at modtage betaling for den tid han har brugt på dig.
Jeg har programmeret i over 27 år. Jeg har kodet i C, C++, Java, Delphi, Perl, JavaScript, C#, F#, VB.NET, ASP, Myresnak :D, Comal80 osv....
Tak for svar. 2. Ja - og det var en aftale, at jeg skulle betale for udkastet alene, men jeg synes ikke, man med rette kan kalde det et færdigt udkast - nærmere et udkast til et udkast, hvis man sammenligner med det, jeg har modtaget fra andre. Og det handler altså ikke om, at det bare ikke er min smag - for selvfølgelig skal man betale for det, man har bestilt - men om manglende tilbagemeldinger og engagement.
Hvad hvis kunden nægter at betale, selvom det aftale arbejde er udført (til punkt og prikke) - kan man gøre noget?
Hvis du mener, du har udført det aftalte arbejde helt korrekt, og du kan bevise at det er dét, der er aftalt (mail / underskrevet tilbud fx), kan inkasso/domstol/et eller andet jo træffe en dom. Men det er jo ikke en helt nem proces.