Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Tidsbegrænset arbejde – Honorar eller fakturering som selvstændig?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Dec 12
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 21:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Håber der er nogen der kan hjælpe med nedenstående.

Jeg har fået tilbudt noget konsulentarbejde på fuld tid for en privat virksomhed de næste 7 uger, som jeg har sagt ja til. Inden da har jeg været på dagpenge i 6 måneder og der stor sandsynlighed for at jeg skal på dagpenge efterfølgende.

Virksomheden lægger op til en kontrakt hvor jeg opretter et firma og de betaler mig x kr i timen + moms. Men muligheden er også for at jeg bare får udbetalt det samlede beløb som honorar/lønarbejde.

Den eneste fordel for mig at se hvis jeg skulle oprette firma er at jeg kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelses til mig selv i det der er ca. 64 km frem og tilbage fra min bopæl til virksomheden. Dette er alligevel ca. 250 kr. om dagen i ca. 30 dage. Ulemperne er at jeg efterfølgende skal lukke firmaet for at få dagpenge igen og at jeg også får 3 ugers karenstid af min A-kasse (dette er dog ikke et problem, da jeg allerede nu har planlagt 3 ugers ferie med feriepenge fra fast arbejde sidste år). Jeg ved at det tager 5 minutter at oprette et firma, men hvad med at lukke det igen. Er det omstændigt? Og kan jeg godt udbetale kørselsgodtgørelse til mig selv som beskrevet? Godtager skat at jeg kun har 1 kunde? Der er vil også det problem at der går lidt tid inden pengene udbetales og at jeg ikke kan lukke firmaet inden jeg har fået pengene eller?

Er der nogen der har stået i samme situation og hvad vil i anbefale?

På forhånd tak for hjælpen.

Konsulenten

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 22:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Uden at have det store kendskab til dagpenge regler så vil jeg sige en aftale som lønmodtager hvor de udbetaler dig skattefri kilometergodtgørelse mod at du accepterer en tilsvarende lavere løn (det skal bare ikke formuleres som en lønreduktion).

Begrundelse: Jeg tror på at du står stærkere i forhold til A-kassen ved at kunne dokumentere beskæftigelse som lønmodtager og arbejdsgiver kan udbetale godtgørelse i de første 60 dage hvad du ikke når op på

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra København
Tilmeldt 1. Apr 12
Indlæg ialt: 316
Fra  Wyrd Writings Skrevet kl. 22:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skal læse meget grundigt på reglerne inden du evt overvejer at starte firma med det formpl at din arbejdsgiver kan spare penge :)

snak evt med en medarbejder på A-kassen om selvstændig virksomhed, for der er nogle andre regler. Fx har du førrer uger til rådighed på dagpenge når du åbner et firma, og du skal dokumentere i hovede og røv at du nu også HAR soppet dit firma når du er færdig. Det er mere værd for arbejdsgiveren, end for dig!  Tjek også lige reglerne omkring karenstiden for den plejer at være 5 og ikke 3 uger så vidt jeg husker. jeg ville skrive arbejdet på som vikararbejde i perioden, på dine dagpengekort -det betyder at du ingen dagpenge får udbetal i perioden fordi dine timer modregnes, men du ryger ikke ud af systemet. Det koster dig så til gengæld de uger. Men igen -snak med din A-kasse!! De har nogen siddende som ved rigtigt meget om dagpenge og selvstæsnig virksomhed.

Wyrd.dk -Be Wyrd if Ya Wanna

Blogging * Artikler * Presse/PR * Kommunikation * Social media mangement * Kurser *

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46616
Fra  John Hannover Skrevet kl. 23:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ville vælge løn under alle omstændigheder her hvis muligt. Ikke lave firma for 7 uger  - som skat dels vil kunne underkende i forhold til jobbet - og som kan give problemer i forholdt til genoptjening af dagpenge (hvor det her jo kan lægges sammen med kommende arbejdsmuligheder)

Rodet med firma - og tvivlen om skat køber at du var selvstændig - langt overskygger 3000 kr skattefri kørselsgodtgørelse. Du har også rettigheder som ansat, som du ikke har som firma. Problemet kan være, at han ikke vil ansætte dig, men kræver firma, eller max honorar - men hvorfor- han kan tidsbestemt ansætte dig og slippe for varsel, og HAN/arbejdsgiver er sikker på skatten bliver betalt, for det gør han for dig - modsat hvis du selv kikser med skatten, hvor han kan kræves for den

Tal i alle fald med din a-kasse - er du registreret som ansat eller som ansat OG selvstændig og hvad mener de?

Det er ikke som sådan kompliceret at starte eller lukke, men du skal jo lave årsregnskab og ha udvidet selvangivelse og moms og - 

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 23:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er præcist de ting som Pernille fremhæver der ligger bag mine overvejelser, hvortil kommer at det virker som overkill at starte et firma for 7 uger.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)