Kære Alle Amino'er Tag venligst forbehold for, at jeg er ny iværksætter. Har skabt mindre succeser. Men de tidligere projekter er kun skabt for at lave de fejltagelser, man nu engang begår, når man er ny. Nu føler jeg, at jeg er klar til det, som hele tiden har været min store passion. Jeg er derfor gået igang med at udarbejde en forretningsplan, som ses værende strengt nødvendigt for et stort projekt. Jeg udarbejder den selv for første gang og støder derfor sikkert på mange spørgsmål, men med netop disse spørgsmål har jeg valgt at søge hjælp her. Jeg har to "simple" spørgsmål: "Jeg kender alt til min idé og mit produkt, men hvordan får jeg en solid viden om markedet, når der ikke findes et ”produkt” magen til mit?" "Jeg vil gerne lave alt forarbejdet før det fremlægges for andre - men er det overhovedet realistisk? Der skal trods alt oplysninger og information til, at få det samme igen." Mit eget umiddelbare bedste bud på at få en lille idé omkring markedet ville være at lave en undersøgelse, hvori folk kan besvare forskellige spørgsmål. Men på denne måde er jeg mere eller mindre nødt til at afsløre store dele af min idé. Jeg er meget hemmelighedsfuld omkring idéen, da jeg mener den kan have et ekstremt potentiale, hvis den eksekveres korrekt. Derfor vil jeg meget gerne have alt til at være så perfekt, som muligt - før jeg søger hjælp hos andre. Håber I forstår mit spørgsmål trods den småt tilgængelig information. Vh. Michael |
Findes der andre produkter som dækker det samme eller et tilsvarende behov som dit produkt? Så kan du evt. starte med at søge noget viden om de markeder? Og hvis ikke, så overvej alligevel hvad det er for nogle produkter folk lader være med at købe, for så at købe dit i stedet (hvad er det helt overordnede behov produktet opfylder, og hvilke andre produkter dækker samme behov, f.eks. dækker både rejser, koncerter og udlejning af skinnecykler behovet for oplevelser).
Med hensyn til at være hemmelighedsfuld omkring ideen skal du måske spørge dig selv om: Hvad er risikoen for at en af dem jeg præsenterer ideen for har evnerne, tiden og visionerne til at føre ideen ud i livet før jeg har nået at lancerer. Så vil du måske opleve at risikoen er mindre end du umiddelbart frygter. En ting er jo en god ide, noget helt andet er udførsel af den.