God morgen alle i fantastiske Aminoer :) Jeg har "datet" en ny revisor da min tidligere, pludseligt hen over natten, er flyttet til Bornholm......hmmm! Men det skal ikke handle om ham, det skal handle om min nye kommende revisor. Tanken om at benytte en lokal tiltrækker mig men det er samtidig vigtigt at jeg sikre mig et højt fagligt niveau. Der har desværre været et par sager herude i Holbæk med ludomaner der har spillet kundernes penge op. En god ven har faktisk måtte gå fra hus og hjem pga. en Faker! - han har nu gæld til evig tid pga. det fjols. Så hvad gør jeg, hvordan kontrollere jeg at den nye er O.K? Rigtig god weekend. |
Hvordan tjekker jeg om min revisor ER revisor?
Jeg har også lige fået ny revisor, og det handler meget om tillid når man mødes første gang, og der får man også en lille ide om, de har styr på det de siger. Jeg spurgte efter hvilke kunder han ellers havde. Og så checkede jeg hans bil. Jeg gider ikke en revisor der køre Audi, så hved jeg godt hvad timelønen går til :) Det skal så siges at jeg fik ham anbefalet at vores bogholder, som har arbejdet sammen med ham tidligere. Så måske du skulle høre de andre aminoer der bor i dit område. Om de kender en god revisor |
BIG Sportspræmier. Når kvalitet og service skal gå op i en højere enhed
Kunne det ikke tænkes, at dem der kører i Audi gør det fordi, de er dygtige nok til at tjene gode penge på deres arbejde? Jeg siger ikke, det er sådan altid, men hvis en revisor har råd til en dyr bil, så er det vel fordi, han/hun tjener gode penge, Min udmelding er ikke, at man skal vælge revisor ud fra, at han kører i dyre biler, - men at vælge én fra af den grund, det virker ikke helt rationelt. Til information så er jeg hverken revisor eller kører Audi..... Mvh |
Hold nu k... med alt det småborgerlighed, indparkning og jantelov, tak! Det er til at blive syg og dårlig af! At have en "dyr" bil signalere i alle andre lande end Danmark en status af dygtighed! Hvis en kunde ikke vil handle med mig pga. min bil, så er det i mit hoved en falliterklæring fra kunden. En erklæring der signalere ondt i røven, arrogance og useriøsitet! Danmarks mest nærige mand, Lars Larsen, kører i øvrigt Bentley. Det vil da være rent til grin, hvis han skulle besøge sine forretningsforbindelser og så holde ved naboen!! Så stop dog, tak - og kom selv i gang med det I misunder andre over!!! I øvrigt, for at besvarer trådens egentlige spørgsmål - så ud og brug netværk. En eller anden i dit netværk må have en revisor, som vedkommende har brugt i årevis og som kan anbefales. Det var sådan jeg fandt min dygtige revisor. God Weekend! |
Om din revisor er revisor kan du se på |
Trist hvis det skal udvikle sig til at være en dårlig kopi at "nationen" på ekstra bladet. Hold tonen sober... God weekend. |
Jeg synes omvendt du skal holde fokus ! - du brugte eksemplet at "blive snydt hvis der holdt en Q7 ude foran døren ved revisoren"! Dette har du ikke noget grundlag for at sige! En Q7 kan både betyde mange års hårdt arbejde eller en aktionær, der ikke helt har styr på økonomien! Du kan ikke indikere, at det måtte betyde at nogen snyder dig! Det undskylder du bagefter ved at "omformulere" at du er økologisk bevidst" og fravælger revisoren derfor. Det hænger ikke sammen! At du mener, du gør en forskel ved at køre i en lille bil er helt fair - men din holdning til at folk med store biler er mere usympatiske end andre - den hører tværtimod til på nationen! For det holder ikke vand! |
Jeg har googlet ham i mellemtiden og han virker reel og fin. I øvrigt var han rigtig behagelig at tale med og jeg fik et godt indtryk. Det med at snyde kom sig af min historie om en ven der pt. er dybt forgældet fordi at hans revisor spillede alle hans penge op.... og det er også en reel bekymring. iht. mit valg af bil - det er godt nok ikke nogen undskyldning. Det er et 115% bevidst valg! |
Hej Bjarke, Det er jeg helt klar over, men syntes egentlig bare, at det var morsomt, at bilen i så fald også spillede ind i din vurdering, og jeg ville derfor lige høre, hvor grænserne lå, og om det gjorde nogen forskel, om bilen var købt kontant, og om den var købt for penge som ikke kunne relateres til revisorarbejdet.
Ovenstående er citat fra dit første indlæg, og det korrekte svar er vel egentlig, at du ikke kan kontrollere, at din nye revisor ikke er ludoman, eller i øvrigt har en skidt moral. At vedkommende er godkendt af staten er heller ikke en garanti for, at revisoren ikke er ludoman eller lider under andre sygdomme, eller i øvrigt har en skidt moral. At revisoren er godkendt garanterer dig dog en højere regning, og så rammer du ofte ind i dem med de dyre biler (som jo også er et krav, kan jeg forstå). Den eneste måde du kan teste din revisor fagligt, er at lade dem udføre en faglig test. Jeg har faktisk udviklet en sådan test, og hvis du er interesseret, så kan vi sagtens anvende denne test på de revisorer, som du ønsker at teste. Send mig en PM, hvis du er interesseret i dette. |
YES - der var den :) Fed feedback og lige præcis det jeg efterspørger og så handler det netop om det jeg spurgte om. Og jeg giver dig ret, man kan selvfølgelig ikke dømme folk ud fra hvad de kører i, men jeg kigger også på det. Så er den potte ude. Jeg glæder mig til at modtage testen og tak for et godt svar! :) |