Hej Amino’er. Jeg står i den situation, at jeg overvejer at oprette et studiejob til mig selv, for bedre at kunne ”jonglere” med arbejdstiderne alt afhængig af hvordan det passer ind med studiet. Lokaler er ikke en nødvendighed, eftersom det vil kunne gøres fra egen lejlighed. (Der er vel ingen restriktioner på det område?) Reelt set kræves der jo ikke CVR for at kunne udføre arbejdet, eftersom jeg formentlig ikke kommer op og overstiger en omsætning på de 50.000Dkr, men gider firmaer overhovedet bøvle med andre virksomheder der ikke er registreret? Og vigtigere – svækkes troværdigheden af ens ydelser, såfremt man ikke er registreret, både af de private kunder såvel som firmaer?
Er jeg forpligtet til at tegne diverse forsikringer? Andre faldgrupper jeg har overset og bør overveje?
Det tiltænkte erhverv vil ligge i IT-sektoren, såfremt det har noget at sige. |
Det nemmeste vil være at oprette en enkeltmandsvirksomhed, det koster ingenting og du får et CVR nr. med det samme, således at du kan momsregistreres osv.
På den måde kan dine kunder slå din virksomhed op, og det virker meget mere troværdigt, end at drive virksomhed uden et CVR nr., selvom ens omsætning ikke når over de 50.000 kr. om året.
Samtidig så skal du være opmærksom på at priserne på dine "varer" vil være excl. moms, når du sælger dem, hvis du ikke har et CVR nr., og er momsregistreret, og du må ikke opkræve moms.
Dvs. hvis et "produkt" koster 1000 kr., så er det prisen excl. moms, også selvom momsen ikke opkræves, dette skal dog stå på fakturaen., og det kan godt forvirre kunden, da man normalt er vant til at moms'en tillægges produktet, men i tilfældet uden CVR og momsregistrering, så er momssatsen 0%, og alle varer sælges og skal indikeres som excl. moms.
Det er lidt rodet, og jeg kender selv en som har drevet virksomhed på den måde, det var meget forvirrende for kunderne, så min anbefaling er helt klart blot at oprette en enkeltmandsvirksomhed, og når du ikke ønsker at drive virksomheden længere, så kan du blot afmelde virksomheden igen, så er den i "dvale" indtil du igen på et senere tidspunkt, kan aktivere den igen og du vil få samme navn og CVR nr. tilknyttet.