Der er jo det med enkeltmandsvirksomheder, at man ikke "trækker løn til sig selv". Enten hæver du penge ud til dig selv - eller du lader dem stå på firmaets konto. Hvad enten du gør det ene eller det andet, vil du skulle betale skat af firmaets overskud, når året er omme (eller løbende over hele året, men det kommer senere).
Der er måder, man kan minimere den skat på, men det bør I tale med en revisor eller en dygtig bogholder om. Det er ikke noget, man bare lige sætter sig ind i som nystartet.
Man må vel kunne ringe til Skat og få dem til at forklare hvordan man udbetaler løn til Ejeren af en enkeltmandsvirksomhed, så svært kan det da heller ikke være...
Rettelse: Udbetaler Løn
Driver til dagligt DroneInfo.dk - Her går den meste af min tid.
Man må vel kunne ringe til Skat og få dem til at forklare hvordan man udbetaler løn til Ejeren af en enkeltmandsvirksomhed, så svært kan det da heller ikke være...
Det er heller ikke svært - men selve spørgsmålet "Hvordan udbetaler jeg løn i en enkeltmandsvirksomhed" giver ikke rigtigt mening.
Som Birte skriver så får man ikke løn, som ejer af en enkeltmandsvirksomhed - din "løn" er det overskud der er når regnskabsåret er omme.
Man må vel kunne ringe til Skat og få dem til at forklare hvordan man udbetaler løn til Ejeren af en enkeltmandsvirksomhed
Du har jo netop stillet spørgsmålet til alle os "ejere af enkeltmandsvirksomheder". Og vi ved, at man ikke laver en egentlig lønudbetaling, men at man skal betale skat af overskudet, hvad enten man har hævet pengene ud til sig selv eller har ladet dem stå på firmaets konto.
Godt i to :D hvordan hæver jeg så løn til mig selv som ejer? Og nu ikke noget med det ene eller det andet. Det er et meget simpelt spørgsmål for jer regner jeg med. Jeg har eks. 2000 kr på min firma konto, hvordan trækker jeg løn til mig selv?
Driver til dagligt DroneInfo.dk - Her går den meste af min tid.
Du går i banken og hæver pengene. Så skriver du i dit regnskab, at du har hævet pengene. Og når året er omme, skal du indberette, hvor meget overskud, du havde i dit firma og så skal du betale skat af det.
Hvis du har hævet alle pengene - og brugt dem - har du et problem
Ved du hvad, Emil. Jeg svarede dig sådan med et glimt i øjet og lidt friskt. Men sandheden er, at det var en af de store nedture, da jeg for en del år siden startede som selvstændig og blev klar over, at det, jeg troede var "mine penge" faktisk overhovedet ikke var mine penge og at det slet ikke kan sammenlignes med at have et job og få løn ind på sin konto hver måned.
Jeg forstår godt, at det lyder som volapyk i jeres ører, det der med ingen løn og hæve penge og gemme til skat osv. Man lærer at forstå mekanismen i det og når firmaet begynder at gå den rigtige vej, kan man se, at der er mening og fornuft i det.
at de 2000 kr som er efter moms kan jeg gå ned og hæve i banken uden problemer
Ja, det kan du. Men som Brian skriver, så bør du gemme nogle af dem til at betale skat af.
At firmaets konto står i nul betyder jo ikke, at du ikke skal betale skat. For du har jo fået 2000 kr ind, som er dit overskud i det her tænkte eksempel. Og dem skal du betale skat af. Men det skulle du også have gjort, hvis du IKKE havde hævet dem.
Jeg ved godt, at det er her, kæden næsten hopper af, men det er altså sådan, det er. Firmaet har et overskud (her er det 2000 kr.) enten du hæver dem eller ej. Og da du er ejeren, skal du betale skat af det overskud.