Rigtig godt spørgsmål Enzo!
Det er desværre et velkendt problem - og vel et godt/skidt eksempel på at bevirkningerne ved medicinen kan være værre end den sygdom man ønskede at behandle.
Forstår godt ønsket/behovet for at undgå misbrug af varemærker o.l, men her har Google simpelthen lavet et system der er så stift at det i mange tilfælde gør det umuligt at annoncere - og strider direkte mod intentionen eller rettighedshavers interesser.
I mit eksempel ønsker vi feks at reklamere for et "kursus i photoshop".
Men får afvist annoncen da produktnavnet photoshop er beskyttet. Så er det sgu svært at annoncere et photoshop kursus.
Vi kan selvfølgelig forsøge at "snyde" systemet ved at reklamere for vores "#photo_shob!#" kursus eller annoncere "kursus i program til at behandle billeder som er meget udbredt og starter og slutter med P" ;-)
Men ingen ønsker at bevæge sig rundt i en sådan gråzone, og finde på kunstige omveje.
Vi valgte at udsende en fysisk invitation og fik vores deltagere.
---
Nå, men det interessante er om nogen kan svare på om Google så giver mulighed for rent faktisk at få individuelt vurderet sin annonce og søge om dispensation for denne robot-afvisning?