Hej, |
Hi John
Det kommer an på hvad selskabet skal lave og hvordan strukturen i øvrigt er tiltænkt.. (og det er jo ikke et svar du kan bruge så meget).
Forudsat at visse betingelser er opfyldt kan vi i hvert fald fremhæve flg:
1. Participation exemption (dvs. ikke beskatning af indkomne udbytter)
2. Territorial princip, dvs. at DK ikke beskatter indkomster der oppebæres via et fast driftssted i en stat der har indgået en DBO med DK
3. Et meget bredt netværk af DBO'er
4. Ingen kildeskatter på udbytter og renter til selskaber
5. 25 % nominel selskabsskat (som ikke er så ringe endda)
Afhængig af viskomheden (skal der udøves finansieringsaktiviteter f.eks) kan vi nævne flg på negativ-siden:
1. Rentefradragsbegrænsning
2. Ingen særlige regler for beskatning af royalties/renteindtægter (hvis det er aktuelt)
3. CFC-beskatning
Jeg har ingen anelse om hvilke aktiviteter der skal udøves men jeg har hjulpet mange udenlandske virksomheder (ikke-EU) med at etablere sig i bla. Luxembourg for derigennem at investere i DK samt øvrige EU-lande. I Luxembourg kan man uden større sværdslag opnå en reel skattebetaling på mellem 2-5% og med korrekt TP-strategi er det muligt at allokere meget indkomst fra de øvrige EU-lande til netop Luxembourg. Dertil kommer at Luxembourg ikke har rentefradragsbegrænsninger, kildeskatetter og at de tillader en fleksibel exit såfremt afhændelse kommer på tale.
Personligt var jeg ikke i tvivl, det blev uden tvivl Luxembourg.
Ovenstående er meget fokuseret på skatten, der er selvfølgelig andre ting der må tages i betragtning.
Håber du kan bruge det.
/Banditten