Hej! Jeg studerer almen erhvervsøkonomi (economics and business administration) på Aarhus Universitet på 5 semester. Det betyder at jeg skal skrive min bachelorafhandling fra januar 2013 til maj 2013. I den forbindelse mangler jeg en virksomhed at skrive opgaven for. Udover mit studie har jeg undervist på Aarhus Universitet i et fag der hedder 'IT in Business' og jeg arbejder i dag som dataanalytiker hos en stor international virksomhed, hvor jeg laver ledelsesrapportering. Det jeg gerne vil er, at lave et ledelsesrapporteringssystem til en mindre virksomhed, der normalt vis ikke har råd til at ansætte en økonom til dette. Kort sagt vil jeg altså omdanne noget af al den data (især tal) der figurerer i din virksomheds system til brugbar information. Målet med dette er at beslutningstageren i virksomheden skal kunne mindske tiden der bliver brugt på at tage en beslutning, og at denne beslutning kan tages på et velinformeret grundlag. Jeg vil altså få dine tal til at tale til dig. Selve problemformuleringen vil hedde noget i form af: Hvordan kan business intelligence være værdiskabende for en mindre virksomhed. Det jeg har brug for fra dig i den forbindelse er: I skal have et data ware house (ERP) hvor købs- salgs- og lagerdata mv. bliver registreret. I skal kunne afsætte som minimum et/to møder til mig, således at jeg kan få indsigt i hvilke informationer i ønsker at se og hvordan i gerne vil se dem. Derudover vil jeg komme med nogle forslag til hvordan modeller kan udformes - fx lønsomhedsmodeller eller omkostningsallokering. Alt i alt vil jeg påstå at din virksomhed mangler mig lige så meget som jeg mangler den. Målet for mig er en tocifret karakter, målet for dig er bedre information og langsigtet omkostningsbesparelse. Jeg kan kontaktes her, eller på Kirstinegaard@live.dk Mvh Kirstine Sørensen |
Jeg mangler din virksomhed, du mangler mig! (BA-afhandling)
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)