Så slår det offentlige med sine urimeligheder til igen: Jeg har haft brug for at momsregistrere mig selv som person. Det gjorde jeg lige ved årsskiftet.
Jeg har tidligere været momsregisteret, så det var egentlig blot at de "genaktiverede" mit gamle SE/CVR-nummer. Men nogen ting har tilsyneladdende ændret sig siden sidst:
Dengang fik jeg 12 girokort til aconto-betaling af AM og B-skat. De var sat til at skulle betales ca. 14 dage efter udgangen af den måned som de dækkede over. Derved ville skat af penge jeg havde tjent i januar skulle betales i midten af februar.
Men sådan er det ikke længere: Jeg har fået 10 girokort - jeg skal ikke betale nogen i juni og december, tilgengæld er disse så indregnet i beløbet på de 10 andre kort. Det er som sådan fint nok med mig. Men; Jeg skal sørme betale min skat FORUD! Ergo: Jeg skal betale skat af pengene før jeg har tjent dem. Mit girokort for januar måned har en forfaldsdato d. 1/1-2006 og betalingsfristen er sat til d. 20/1-2006.
Jeg ringede derfor til SKAT i troen om at det da ihvertfald måtte være en fejl, men fik så at vide, at det ikke var nogen fejl og det var helt normal procedure. Jeg gik personen meget tæt på klingen og fik blot at vide at de normalt opfordrede nystartede selvstændige til at gå ned i banken og få oprettet en kassekredit, således at man b.la. kunne forudbetale sin skat... Hvad pokker er det for noget? Jeg føler selv at det offentlige endnu en gang automatisk mistænker selvstændige for at arbejde sort, og derfor må man hellere kradse skat ind - inden de overhovedet er tjent. Det kan da heller ikke være rigtigt at bankerne skal tjene penge på at låne penge til nystartede selvstændige erhvervsdrivende - bare for at de kan forudbetale deres skat!
Jeg modtager jo også normal løn, og der er da ikke noget med at man skal betale skat af lønnen før man får den - Det er noget som sker SAMTIDIGT med at lønnen bliver udbetalt - ikke før.
Det argument brugte jeg så overfor SKAT, men fik blot at vide at "der gælder nogle andre regler for selvstændige erhvervsdrivende - og de skal altså betale skat af deres indkomst, også selvom de ikke har modtaget betalingen endnu".
Jeg overlever at skulle lægge ud for min egen skat, men i bund og grund syntes jeg principielt at der er et eller andet galt i at man skal forudbetale sin skat på den måde - bare fordi man er selvstændig erhvervsdrivende... Og hvad nu hvis man ikke havde lagt penge til side og var helt grøn i at starte som selvstændig? - Så skulle man ned i banken og låne penge til at betale skatten med........
/Jesper
www.MediaMouse.dk jesper snabelA mediamouse.dk |
Hej Jesper,
Jeg kender dit eksempel alt for godt. Jeg har netop modtaget en bunke girokort fra SKAT, hvor de tager udgangspunkt i at min virksomhed vil give et overskud på kr. 50.000,- Hvad de har baseret deres beregninger på, det havde de faktisk ikke rigtig noget fornuftigt svar på.
Efter som jeg ved at min virksomhed i 2006 ikke vil give et overskud på 50.000.- kr, har jeg derfor fortalt SKAT, at de spilder deres tid, ved at skrive til mig med sådan noget bras.