Hej alle
Jeg har udviklet en datingside, som adskiller sig væsentligt ud fra hvad der ellers findes i Danmark. Ja faktisk vil jeg næsten ikke kalde det et datingsite, da jeg netop har forsøgt at lave noget helt anderledes. Jeg har over det sidste år kørt test af konceptet i London, og efter at have lært meget, har jeg nu besluttet at finpudse konceptet og fokusere mere på det danske marked. Derfor leder jeg nu efter en iværksætter, som vil arbejde med at markedsføre sitet.
Konceptet er at blande online dating med events ude i den virkelige verden. Man kan vel se det lidt som en kombination af runningdinner.dk og dating.dk. Nærmere detaljer om konceptet følger selvfølgelig, da sitet allerede er udviklet, gennemtestet og parat til launch i Danmark.
Jeg leder efter en partner, som vil bidrage med følgende:
* Tid: Du skal have tid og lyst til at bruge den på at promovere sitet. Det kræver viljestyrke, gå-på-mod og masser af timer foran computeren og telefonen.
* Penge: ikke et krav, men bestemt en fordel hvis du har nogle tusinde kroner du kan skyde efter projektet. Jeg tror ikke at vores succes skal komme ved at bruge millioner på markedsføring, men mere gennem netværk, effektiv kommunikation, omtale gennem strategiske kanaler og et innovativt og spændende produkt.
* Erfaring: ikke et krav, men bestemt en fordel hvis du har erfaring indenfor SEO, online markedsføring, opstart af websider, datingportaler mv.
* Kommunikation: det er derimod krav at du kan skrive effektivt og fængende. Det er også et krav at du tør gribe telefonen og ringe en journalist op, hvis det er det der skal til. Og du skal helst vide en smule om medier og PR. Og frem for alt, har du mod på at lære!
Jeg vil gerne have et godt partnerskab, og er derfor villig til at give anparter til personen (eller personerne), der vil være partner i firmaet.
Hvis du synes det lyder spændende, så send mig en privat besked eller svar evt. her hvis du har spørgsmål eller kommentarer, der kunne vedrøre andre.
Ser frem til at høre fra dig ![]() |
Marketingperson søges til online service for singler
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)