Flere ambitioner, mindre middelmådighed, tak! Mit navn er Sander Grønlund, og jeg skriver til dagligt på bloggen SanderG.dk. Jeg er 19 år gammel, og studerer til daglig på HF, som jeg bliver færdig med til sommer. En hændelse på min uddannelse er blandt andet grundlaget for dette blog indlæg. For ikke så lang tid siden, så fik en sådan en uddannelsesvejleder ud i klassen. Hun skulle fortælle os lidt om alle de videreuddannelser, der nu engang var mulige for os, når vi var færdige til sommer. Udover hendes kedsommelige snak, så fik også et par opgaver indimellem, som vi lige skulle kigge på. Den første, vi fik stukket i hånden, var en dobbeltsidet folder, hvor der var forskellige små kasser rundt langs hele kanten. Ud for hver kasse stod der noget der kunne være vigtigt for en uddannelse, og vi skulle så sætte tre krydser i tre forskellige kasser, for hvad der betød mest for os. Der stod eksempelvis "Gruppearbejde", "Minimal hjemmearbejde", "Fører til et godt job med mange penge" osv. Altså, hvad der var det vi kiggede på, når vi skulle vælge uddannelse. Jeg sad så og læste alle sammen igennem, hvorefter jeg konkluderede, at der altså manglede en boks. Nemlig den med "NOGET JEG BRÆNDER FOR". Jeg vil altså fløjte højt og helligt på om der er mange lektier, hvis det er noget jeg brænder for. Hvis det at læse blog indlæg på Amino eller generelt om iværksætteri, så ville jeg da ikke have noget imod, at skulle læse lektier i flere timer hver dag. Jeg ville også se stort på, om jeg var garanteret mange penge bagefter. (Hvilket i øvrigt var hende uddannelses vejlederens motivation faktor for os; nemlig at vi nok gerne vil have en uddannelse der gav rigtig mange penge i sidste ende). Jeg vil altså hellere lave de ting jeg synes er absolut fedest, og så slippe med 5-10.000 kroner om måneden, end at skulle lave noget virkelig røv sygt arbejde, og så måske få 30.000 om måneden. Det er lysten der driver værket for mig, og ikke månedslønnen. Nå, men jeg lavede altså min egen boks, og satte et flueben i den. Om jeg kommer til at høre for det senere hen, når vi engang skal have besøg af hende igen, det er et godt spørgsmål. Flere af mine klassekammerater kiggede nærmest anklagende på mig, da jeg havde lavet min egen boks og afkrydset den. Sådan lidt "Nej, det kan man da ikke"-ish. Nå, anyway, i det modul spurgte så også ud i klassen, hvad folks mål var med livet og deres job karriere. Og der var jeg sgu næsten faldet ned af stolen af forbavselse. Jeg kunne ikke engang tælle hvor mange der, i ramme alvor, udbryd "En god uddannelse og et godt job" - og jeg kunne bare se hvordan de savlede efter et 8-16 job, villa, vovse og freaking Volvo?! Det var her mit pis blev sat lidt, hvis ikke meget i kog. For hvor fanden er ambitionerne og målene henne hos unge drenge og piger i dag? Den ene efter den anden slyngede samme sætning ud, som om at det var noget fantastisk at hige efter. Hvor bliver "Jeg skal bare ud og opleve hele verden", "Jeg vil fandme være millionær inden jeg bliver 25", eller "Jeg vil gerne ud og redde verden!". Vi har givet unge mennesker et forargende og snævert syn på fremtiden. I skolerne, hvor unge mennesker spenderer en stor del af deres liv ungdomsliv, der giver vi dem ikke den drivkraft og det gå-på mod til livet. Vi gør dem fandme til slaver, og langsomt kvæler deres visioner og målrettethed helt fra børnehaveklassen. Ikke en eneste lærer har nogensinde sagt til mig "Fuck hvor er det vildt du gerne vil lave din egen forretning, tjene mange penge og leve livet, hold på hat og briller og giv den så en kæmpe skalle". Nej fandme nej - alle uden undtagelse fokuser på hvor jeg skal læse næste år! Undskyld jeg siger det, men der findes andre ting i livet end at læse! Så den her går formodentlig ud til ungdommen - få snotten op af de skide bøger. Se dig omkring. HVAD VIL DU MED DIT LIV? De bedste - og motivationsfyldte hilsner, Sander |
God pointe.
Tror der er mange af dem der sidder i dette forum som er helt enige med dig.
Hvis jeg var opvokset med at det at være selvstændig og drive en virksomhed også var en mulighed på lige fod med de andre uddannelser var jeg startet langt før. Er dog glad for jeg er kommet i gang (er 23år).
Har i lang tid undret mig over der ikke er flere der tager "springet" og tænker ad HT med uddannelse og 8-16job og i stedet går efter at blive iværksætter. Både for pengenes skyld, arbejdsopgavernes skyld, fleksibiliteten osv. osv.
Det er lige så stille gået op for mig (og har accepteret) at alle andre ikke også har lyst til den form for tilværelse, selvom det stadig undrer mig gevaldigt :)
Godt indlæg. Smit dine medstuderende med din attitude :)