Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

SU, hjemmeboende, undtagelser?

Side 1 ud af 3 (25 indlæg)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Det er muligvis ikke det rigtige forum at stille dette spørgsmål, men jeg er overbevist om, at jeg her kan få det bedste svar. 

Jeg er i en situation, hvor jeg er startet på Odense Universitet og derfor er på su. Jeg bor pt. sammen med min kæreste, men da vi skal flytte hver for sig, har jeg fået mulighed for at flytte ind hos min far. Hans firma blev for 6 mdr siden dømt konkurs og han og min mor er skilt. Han bor altså for sig selv, og har kun penge til sig selv og hans egne udgifter (ja, nogen gange ikke engang dét). Derfor - hvis jeg flyttede hjem til ham, så skulle jeg af med udgifter, der svarede til at bo selv. En hjemmeboende su er derfor slet ikke tilstrækkelig, og det er her spørgsmålet kommer. Er der nogle smuthuller i hjemmeboende-su-systemet, hvor studerende, der bor hos en forælder, der er konkursramt og og altså knap har til dagen og vejen, kan få tildelt udeboende-su-sats??? For hvis ikke, ja, så er jeg "tvunget" til at bo ude.

På forhånd tak!

Mvh

Mette

Fra Odense C
Tilmeldt 4. Apr 12
Indlæg ialt: 119
Skrevet kl. 22:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Uden at kunne svare helt specifikt på dit spørgsmål er jeg ret overbevist om at sådanne smuthuller ikke eksisterer. Det skulle dog lige være hvis man ser din mor som den der har forældremyndigheden, så er det muligt at man vurderer at du ikke er hjemmeboende hvis du er hos din far? 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47191
Fra  John Hannover Skrevet kl. 22:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Det ved SU alt om, så ring direkte i morgen og få det helt korrekte svar, om der er noget som helst du kan gøre, men jeg er enig med Kristian K, det lyder som op ad bakke.

Og - endeligt ikke lad dig overtale til noget med proforma det ene eller andet, netop SU gæld opnået en uærlig vej kan være noget af det sureste (det lyder du heller ikke til at ville lade dig lokke til, men der er jo flere der læser med her)

- Held og lykke med det.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 22:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for hurtigt svar!

Jeg er 25 år, så det med forældremyndigheden er ikke relevant, desværre! Men åh, der burde da virkelig være en mulighed for unge studerende, der bor hos én forælder, at få udeboende-su-sats, hvis deres forælder vitterlig ikke har råd til at forsørge andre end sig selv. Jeg kan da umuligt være den eneste. Men tja, hvis reglerne og systemet ikke er indrettet således, så er der jo desværre ikke noget at gøre ved det, desværre. Men jeg må give su-styrelsen et ring imorgen...

Fra Stoke
Tilmeldt 16. Nov 11
Indlæg ialt: 866
Skrevet kl. 22:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg forstår ikke helt dit problem. 

Udeboende SU : ca 5662

Hjemmeboende SU: 2815 

Jeg bor på udeboende SU i Odense og betaler 2400 i Husleje, hvis vi trækker det fra de 5600 er vi nede på 3200, hvilket er blot 400 kroner mere end hjemmeboende su. Medmindre du også skal betale husleje for din far, som er gået fallit hvad er så problemet? I kan endda deles om madudgifter osv, en fordel som os der bor alene ikke har.

(PS. Ved godt at 2400 måske er for højt eller lavt, men tog det bare som eksempel)

PS. Hvis det ikke rækker kan du jo også tage SU lån på ca. 3000 ekstra per måned.

Fra Aalborg
Tilmeldt 3. May 08
Indlæg ialt: 1513
Fra  Blogtrend.dk Lepong.dk Skrevet kl. 22:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Kort sagt: Nej... Vil da også på det kraftigste for din egen skyld anbefale at lade være med, at forsøge at "snyde" systemet, som det lyder til at ville være tilfældet.

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 23:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg troede ikke det var svært at forstå min beskrivelse - men jeg prøver gerne igen. Hvis jeg flytter ind hos min far, vil jeg betale ham mindst 2500 kr. om måneden for at få lov til at bo der (de skal dække; "hey, tak fordi jeg må bo her", mad, vand, varme, el). Udover det, har jeg jo også andre udgifter. Så på en hjemmeboende su, kan du nok se det ikke strækker..

Jeg er desuden helt klar over muligheden for su-lån, men som du måske kan forstå udfra min beskrivelse, så er det ikke pointen eller omdrejningspunktet for dette indlæg. 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 23:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Snyde systemet? Hvor synes du, at jeg har antydet dét? Jeg skriver jo netop, at hvis jeg vil få hjemmeboende su ved at flytte hjem til min far, så vil det ikke kunne hænge sammen - og så vil jeg flytte i egen lejlighed.

Er alle med nu?

Fra Aalborg
Tilmeldt 3. May 08
Indlæg ialt: 1513
Fra  Blogtrend.dk Lepong.dk Skrevet kl. 23:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kan ske jeg har læst det forkert - min tanke var, at du ville flytte hjem til din far, men fortsat forsøge på den ene eller anden måde, at kunne hæve udeboende su og det er jo ikke muligt, medmindre man forsøger sig på noget, der kun kan ende galt for en selv.

Har jeg læst det forkert, så glem min kommentar

 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47191
Fra  John Hannover Skrevet kl. 23:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Men du kan sikkert også se det fra systemet - at de ikke lige vil ha lyst til at støtte en person ud fra en datters pæne ønske om "hey tak fordi jeg må bo her" - og varme er nok ikke den store forskel og mad skal så ligge i den SU du får som hjemmeboende. Forskellen er vel, at man kan få udeboende SU hvis man betaler en husleje til helt 3. person osv men jo ikke noget hvor SU skal ind og vurdere om far og mor har råd eller ikke råd, det er der helt andre instanser som skal se på ved kontanthjælp, husleje støtte osv, men ikke lige SU

SU er SU - og ikke en socialhjælp til forældre som ellers nok kunne bruge den, men må søge gennem de kanaler der er til det

Vi har et ret godt SU system sammenlignet med mange andre lande, men det er klart, at det er ikke superlet som midt i tyverne at klare sig på det alene. Du må ud og se hvad du kan finde af - helst studie relevant arbejde, men ellers, simpelt arbejde, og det er ofte lettest at finde i ydertimer - tidlig morgen og aften og week-end. Sjovt NEJ ikke nødvendigvis, men nogen gange og - men med risiko for at lyde som en radikal, hvad jeg ikke er, "sådan er det jo".

Side 1 ud af 3 (25 indlæg)