Hej Jeg har nu i et par år haft overnævnte domæne og jeg har nu fundet en ihærdig partner, som gerne vil bruge tiden på det og som gerne vil bruge det sammen med mig. Vi er dog i tvivl om, hvordan vi udnytter det bedst. Jeg er mest til at virksomheder i forbindelse med deres fødselsdag kan oprette sig og så smide nogle gode rabatter efter eksempelvis medlemmer i en facebook-gruppe. Han er dog mest til, at man kan oprette sig som privatperson og så modtage gode tilbud ifm. sin egen fødselsdag. Hvilken af de 2 ideer er der bedst perspektiv i, når både økonomi og tidsforbrug er - om ikke en mangelvare så i hvertfald en knap ressource? Har du evt. en helt 3. indgangsvinkel til det? På forhånd tak for alle input! Michael |
Jeg synes umiddelbart at din vens indgangsvinkel er den bedste. Som vi alle ved, holder virksomheder som Føtex og Bilka stort set fødselsdag året rundt, og grænsen mellem almindelige tilbud og fødselsdagstilbud vil hurtig blive sløret. Min opfattelse er også at værdien af "Fødselsdagstilbud" de seneste år, er blevet svag. Ordet bliver simpelthen brugt i flæng.
Til gengæld er der rigtig mange virksomheder der tilbyder fødselsdagsgaver på ens fødselsdag. Det ville være en rigtig fin idé at samle alle disse "gaver" ét sted. Jeg synes faktisk det er en fremragende idé.
Jeg tror også at efterspørgslen er klart størst efter indgangsvinkel nr. 2.
Jeg vil spændt følge med i projektet på sidelinjen