God aften, guys & girls. :-) For et par uger siden bad Anders Saugstrup og jeg om feedback på vores grafik, med hvilken det er muligt at overholde informationskravet i cookieloven. Vi fik en masse rigtigt gode idéer fra jer, og dem er vi meget taknemmelige for! Vi tog idéerne til os og har siden da haft Anders' fast tilknyttede designer til at lave flere versioner af grafikken. For jer, der lige mangler en smule baggrundshistorie: I december 2011 blev et EU-direktiv ophøjet til lov i Danmark. Dette går ud på, at man som websiteejer delvist skal kræve accept af brugeren for at lagre cookies, og delvist skal fortælle meget præcist om hvilke cookies, man nu og engang benytter sig af. Acceptkravet og informationskravet. Som også forklaret i videoen herunder er acceptkravet i praksis umuligt at overholde, men det er ikke tilfældet for informationskravet. Dette kan overholdes meget nemt: Ved udførligt at oplyse om hvilke cookies man bruger, hvorfor, hvem man er og hvordan man slipper af med dem på sit site og ved at linke til denne underside fra alle andre sider (§ 3 kræver, at informationen om cookies er umiddelbart tilgængelig fra alle undersider på websitet). Jeg har lavet en video, der ydermere forklarer konceptet. Den kan du se herunder: Erhvervsministeriet har selv problemer med at overholde acceptkravet, så den skal vi næppe frygte repressalier for ikke at overholde. Men informationskravet er til gengæld muligt rent faktisk at overholde, og vi har gjort, hvad vi kan, for at gøre det nemmere. Jeg laver meget gerne vores cookie-grafik i en version tilpasset dit website -og så overholder også du informationskravet. Det eneste, du skal gøre, er at sende mig en mail på halfdan@juf.dk med den / de website(s), du gerne vil have grafikken i en version til. Så sørger jeg for at lave en tilpasset til websitets informationer og farveskema. Se de forskellige versioner af grafikken here (flere kommer til i løbet af dagene). Vi er i øvrigt godt klar over, det ville være langt bedre at afskaffe loven til at starte med, da den lige nu kriminaliserer så godt som alle danske websiteejere. Men på denne måde overholder man i det mindste det vigtige i loven, og så længe Erhvervsstyrelsen ikke selv kan overholde den (det er dem, der skal håndhæve den overfor andre), så går det nok. Vi kan jo ikke leve uden cookies! :-) |
Du ved der altid er en eller anden idiot, der nok skal finde på noget at klage over. Det bliver i dette tilfælde mig
Det er nu ikke så meget en klage, men I har en stavefejl i "Hvem skal jeg klage til" boksen. I har fået skrevet "Hvis du ønsker at klare".
Lille skønhedsfejl, men hvis det ikke er for besværligt at rette den, er den i hvert fald påpeget :o)
Men bortset fra det, er det flot arbejde.