Det handler vel om hvorvidt du tror på projektet eller ej. Det kommer an på hvilke idéer du selv render rundt med, og hvordan du vil implementere disse, så de kan give et økonomisk afkast på sigt. Hvis du regner med at købe siden og smide 3 adsense-blocks eller annoncer på - så tror jeg hurtigt at brugerne vil vende dig ryggen.
Udgifterne ligger på omkring 2.000,- per måned ifølge http://www.hjertebanken.dk/default.asp?entryUrl=http://www.hjertebanken.dk/special_tilsalg.asp?
Ifølge hans i forvejen indtastede beregning, så vil du altså komme til at betale ~700.000 inkl. moms for siden, hvilket altså betyder at du virkelig, virkelig skal have nogle gode idéer før at de penge tjener sig selv ind igen.
Nu er jeg ikke fan af "betalingssider" - men man kunne dog alligevel indføre noget "VIP", eller "PLUS"-medlemsskab. Det kræver dog at brugerne føler at de får noget for pengene.
Nu er siden jo en gratis side, og alle features er gratis derpå, så det vil altså være farligt at begynde at fratage de allerede implementerede og brugte features. Såfremt at man begynder på det, så tror jeg igen på at brugerne hurtigt vil flygte med 180 km/t væk fra siden.
Nu kan jeg ikke selv lige komme på så mange idéer, men man kunne da finde på nogle idéer som kan implementeres på siden, men som man kun får adgang til hvis man eksempelvis er PLUS, eller VIP - det er dog vigtigt at de features man kan købe ikke forringer brugeroplevelsen for de som bruger siden gratis - da det er vigtigt - meget vigtigt at beholde så mange af de nuværende brugere som muligt.
Om jeg personligt selv ville begive mig ud i projektet? Nej, men dating-nichen interessere mig heller ikke synderligt meget, og så "forskrækker" prisen mig en del.
I bund og grund handler det om dine egne idéer til projektet, og hvor meget du vil ofre på det. Det skal jo også tages i betragtning at eventuelle nye features mm. også koster penge at få programmeret, og få gjort til en realitet.
For den rigtige køber kan det bestemt betale sig at begive sig ud i sådan et projekt - om det så er til den pris - det ved jeg så ikke :)
Med Venlig Hilsen
Morten