Jeg skal måske til at starte en lille sidegeshæft med en ven.
Vi tester det lidt af de første 2 måneder og finder så ud af om vi skal køre videre, men når vi nu er 2 personer og vi ikke skal ud og låne penge, hvilken form skal vi så vælge og hvad er pros and cons for de forskellige i vores situation?
Hvis I ikke skal ud at låne penge, og det i øvrigt blot er en test og en mindre sidegesjæft, virker et I/S som den oplagte løsning. Det er gratis at stifte og drive, kravene er meget få og I er i gang med det samme. Til gengæld er der solidarisk, ubegrænset og personlig hæftelse; men skal I som nævnt ikke ud at stifte gæld, er dette sandsynligvis ikke noget stort problem.
Jeg stod selv i den samme situation for et par måneder siden og valgte et I/S. Det har jeg og min partner ikke fortrudt. :-)
Vælg ikke smba det har en negativ klang ved mange samarbejdspartnere.
Det er vigtigt lige meget om i vælger i/s eller ApS at lave en i/s kontrakt eller ejeraftale. Der burde være fængselsstraf for at lade være. : ) det er altid denne mangel der skaber problemer.
Vil dog anbefale ApS. Det kræver naturligvis lidt mere af jer fra start, men det er godt givet ud. Selv om i ikke skal og stifte gæld i form af lån eller kreditter opstår der alligevel hurtig gæld til leverandører, teleselskaber mv.
Hvis de har lavet forarbejde, markedsundersøgelse og forretningsplan, mener jeg ærlig talt anpartskapitalen er billig for at undgå de negativer der ofte følger et I/S. Jeg ville ikke engang anbefale et ægtepar at starte et I/S op, men det skyldes jo primært at de tilfælde jeg har oplevet har været nogle mindre behagelige sager. I/S er ganske brugbart så længe man er gode venner/har et godt forhold, men personligt ville jeg ikke løbe risikoen.
Hold fingrene langt væk fra SMBA selskaber. Alle seriøse advokater og revisorer fraråder folk at bruge dem. Med god grund. I kan bla. ikke senere omdanne SMBA'et til ApS eller A/S eller for den sags skyld til personligt ejet I/S skattefrit. Jeg ville vælge et I/S til at starte med og så senere overveje at omdanne det til ApS eller A/S.
Alternativet på sigt kunne være et P/S som I ejede via hvert jeres ApS. Det kan løse op for de problemer der kan være i relation til overskudsfordeling i et traditionelt ApS men det forudsætter at der er minimum et selskab med inde over.