Hej Amino! Jeg er kommet i økonomisk bøvl, jeg skylder en række små-penge væk, jeg får ikke SU endnu fordi jeg først fylder 18 til november, så nu skal jeg virkelig have et job. Jeg bor i 6600 Vejen, hvor jeg i noget tid nu har søgt job over det hele, desværre uden held! Så nu håber jeg der tilfældigvis er en herinde der kunne bruge noget hjælp når jeg ikke befinder mig på mit gymnasie. Det skal naturligvis ikke være alt for langt væk fra 6600 Vejen. Det må selvfølgelig også gerne være online, som tlf/chat support eller alt muligt andet. Jeg har mange tider til rådighed, og er ikke bleg for at tage lange vagter. Jeg elsker ansvar, hvorfor jeg også har startet min egen hjemmeside (AppNyt.dk) sammen med 3 andre. Desværre bliver alle tjente penge smidt i projektet, derfor er der ikke noget overskud. Jeg er selvfølgelig glad og smilende, og jeg gør alt fuldt ud. Så hvis du søger en 17-årig (18-årig til november) omkring Sønderjylland, eller online - så må du meget meget gerne skrive til mig! |
Hej Halfdan,
Jeg kan ikke selv tilbyde dig et job, men dog vil jeg alligevel gerne komme med en kommentar eller to.
Du siger at du elsker ansvar, men du siger samtidig også at du ikke er i stand til at tage et, siden du skylder penge hist og her? Det får i hvert fald mig til ikke at ansætte dig.
Hvis du sidder i økonomisk bøvl, hvorfor så ikke vende det med dine forældre? Få dem til at betale gælden af og så må du tilbyde dem afbetaling i form af pligter, tjenester etc.
Hvis det ikke er store beløb, hvorfor så ikke spørge naboen om du må slå hans græs for en 20'er hver søndag? Anskaf dig et avisjob? Du kan i hvert fald ikke bare læne dig tilbage og vente på at en her fra Amino vil tilbyde dig guld og grønne skove, du bliver nødt til at gøre en indsats selv.
Med venlig hilsen,
Christian Johnsen