Kære aminoer, min kammerat og jeg har fået et rigtig godt tilbud om overtagelse/køb virksomhed. Min kammerats papfar har en grossistvirksomhed indenfor køkkenbranchen, og har gennem tiden fået nogle ganske gode aftaler hos sine leverandører. Han har drevet virksomheden 90% som grossist og 10% privat salg. Tiden er nu den at han er blevet for gammel til at drive hele virksomheden selv, opsøgende salg, produktion, montering og diverse administrative opgaver. Virksomheden er som sådan ikke ret meget værd i dag som den, og vi kan få det hele til en ganske fornuftig overtagelse pris. Hans ide er, at lukke sin virksomhed ned og min kammerat og jeg opretter et ApS og finder et bedre og passende navn til virksomheden, vi overtager de eksisterende lokaler. Vi skal begge beholde vores alm. jobs til en start og papfaren skal så ansættes til en fast lav løn. Vores jobfunktioner: Jeg skal stå for salgsdelen, kampagner, opsøgende salg, hjemmeside, drift af butik/udstilling osv. Min kammerat er udlært tømrer og er rigtig dygtig til sit fag, så han står for montage delen Papfaren skal styre lager, producere osv. Vi har mere eller mindre styr på alle arbejdsopgaver.
Vi laver en udstilling der har åben torsdag og fredag fra kl. 14 – til 19 og lørdag til 9.30 til 15.
Jeg er slet ikke i tvivl om vi ikke kan få succes med virksomheden. Vores fordel er vi kan købe vores varer til en meget fornuftig pris, kvaliteten er som alle de andres. Vi kan levere et high end køkken med alle de tilpasninger kunden ønsker, da vi selv producere det meste, resten kan vores leverandører hjælpe med. Vi samler, presser, levere og montere efter kundens ønske. Som udgangspunkt vil vi sælge køkkener til Hr. og Fru Danmark i den lidt billigere pris klasse, lave aftaler med boligforeninger, forsikringsselskaber og håndværkere. - Stadig tilpasset efter kundens ønske.
”en lille historie fra hverdagen, min kammerat kom i snak med nogle der skulle have lavet en ny baggang, de havde fået et tilbud hos XXX køkkenfirma på nogle underskabe, låger osv. Deres pris var 25.000 afhentet, dvs det skal samles og monteres. Vi regnede lidt på det og kunne levere det til 17.000 inkl montage og stadig tjene fornuftige penge på det.
Jeg ved godt det hele lyder rigtig godt, men der hvor min bekymring komme til er, hvis vi opretter ApS og overtager virksomheden som den er i dag har vi faste udgifter for 52.000 kr. pr. måned fra 1. og i forbindelse med det noget vi skal drive ved siden af vores alm. jobs er jeg bange for vi skal løbe stærkere end vi kan for at nå den omsætning der skal til.
Jeg synes vi løber en stor risiko idet vi allerede fra dag et er ret følsomme på vores økonomi i det, vi har ikke flere penge til at putte i end det kapitalkrav man skal have for at oprette ApS.
I stedet for at oprette et ApS, har min kammerat og jeg snakket om at lave et personligt ejet virksomhed, hvor vi køber varen gennem hans papfar. Lejer en del af hans virksomhed til udstilling og kontor, opretter hjemmeside og begynder på at lave en masse opsøgende salg. Grunden hertil er vi på den måde kan starte op i det små, uden at have for travlt, undersøger markedet bedre, osv. Personligt er jeg mest tilhænger af denne model, idet vi ikke så økonomisk trykket fra starten. Kan vi se succesen er jeg 100 % klar på at lave den anden virksomhedsmodel.
Jeg har brug for at høre jeres indtryk, hvilken model I mest er til?
|
Aps eller personligejet virksomhed
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)