Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Koncept/hjemmeside haves - Forretningspartner søges

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Oct 11
Indlæg ialt: 20
Fra  Eos Web I/S Skrevet kl. 17:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer

Vi har for et stykke tid siden brugt noget tid på et projekt. Formålet var at lave en hjemmesideservice, hvor man kan oprette en salgsside. Konceptet kan sammenlignes med dba, men hvor man får mulighed for at lave sin egen salgsside på siden.

Da vi har travlt med andre projekter, så er dette projekt gået lidt i stå efter udviklingen af sitet. Vi har derfor indset, at vi ikke selv har tid til at sætte det i gang og køre det. Derfor søger vi en partner, der har lyst til at køre det. Vi har lavet systemet, og vil gerne videreudvikle, hvis det skulle være nødvendigt. Du vil i store træk stå for hele projektet og blot fortælle os, hvis der skal laves ændringer. Du vil også være medbestemmende i henhold til hele konceptet, hvis du ønsker ændringer i indtjeningsmodel, målgruppe eller lignende.

 

OM KONCEPTET 

Lad os sige, at du vil sælge din store samling af frimærker. Du opretter en shop, der hedder Frimærker og får url’en eoshop.org/frimærker. På denne side kan du oprette dine egne kategorier og produkter. Samtidig kan du knytte produkterne til systemet egne kategorier. Besøgende på eoshop.org kan kigge produkterne fra alle shops igennem ligesom på dba. De kan dog også besøge de enkelte salgssider. Som ejer af salgssiden kan du dele din url på sociale medier eller på hobbyforaer.

Ovenstående er i store træk idéen. Der er så arbejdet på en masse detaljer. F.eks. forestiller vi os et samarbejde med hobbyforaer. Det er normalt at man disse steder har "køb og salg"-tråde. Vi har i vores system indbygget en kodegenerator til forummer, der understøtter BB-koder. Det betyder, at man kan oprette en shop med produkter og printe et design i BB-koder, som er lige til at kopiere ind på et forum. Man slipper altså for at rode med opsætning, og man behøver ikke bruge en ekstern service til billedupload.

Det er tænkt at omsætningen skulle skabes, hvis folk ønsker en større salgsside. F.eks. havde vi tænkt, at man kan oprette en gratis bruger med en salgsside og et begrænset antal kategorier og produkter. Hvis man betaler et abonnement får man mulighed for en større shop og flere funktioner. Desuden var det tænkt at man oven i får fremhævet sine produkter, mulighed for eget topbanner på egen salgsside mv.

Målgruppen er primært tænkt som private, der gerne vil sælge brugt, men som har behov for mere end sider som dba kan tilbyde, og samtidig mindre end en egentlig webshop.  Specielt mener vi at hobbyfolk bør være i centrum.

 

OM HJEMMESIDEN

Den nuværende hjemmeside kan ses på eoshop.org.

Systemet er udviklet fra bunden i PHP/MySQL. Designet er et købt template, der er tilpasset.

 

OM DIG OG DIN ROLLE

Du får rimelig frit løb med hensyn til hjemmesiden. Det bliver dig, der primært kører det forretningsmæssige.

Vi forestiller os, at du:

-       er god til at sælge

-       tror på konceptet

-       kan lide at samarbejde

-       bor på Sjælland

-       er over 18 år

 

Ovenstående er ikke ultimative krav. Du behøver desuden ikke tekniske web-kompetencer.

 

DET VIDERE FORLØB 

Vi foreslår et møde, hvor vi snakker mulighederne igennem. Vi foreslår en fordeling på 50% af overskuddet til dig og 50% til Eos Web, som har to ejere. Dette afhænger selvfølgelig af, hvad vi kan blive enige om er rimeligt.

Kontakt os på mail@eosweb.dk, hvis dette har fanget din interesse. Spørgsmål er også meget velkomne her i tråden eller på email.

Tilmeldt 11. Oct 11
Indlæg ialt: 20
Fra  Eos Web I/S Skrevet kl. 19:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Da der bliver stilt spørgsmål privat, så kommer svarene også her. Det kan være, der er andre, der sidder med samme spørgsmål.

1) Hvor mange timer skal man bruge om ugen?

Timeantallet er ikke afgørende. Det er noget man selv styrer. 

2) Er det et problem, hvis man ikke bor på Sjælland

Nej. Det er ikke afgørende for vores valg af samarbejdspartner, men det vil være en fordel, da vi så kan afholde et møde.

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)