Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Start et diskotek for sjov

Side 2 ud af 2 (12 indlæg)
Fra Odense
Tilmeldt 5. Oct 05
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 01:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror måske at det er den forkerte vej at gå at starte med at sætte et beløb af som du mener du kan tåle at tabe, da dine budgetter så let kommer til at rammer et tal som ligger tæt på dette. Jeg ville snarere undersøge hvad passende reklamer koster, om der evt. er et diskotek som du kan overtage, eller leje i den pågældende periode. Få så nogle med branchekendskab til at hjælpe dig med budgetter, og når du så har det kan du jo se om tallet er i positivt, eller om det er negativt med mere eller mindre end 100.000 kr...

Med hensyn til at trække pengene fra i skat, så mener jeg ikke det er muligt, da det må tælle som et helt andet firma, og et diskotek som ikke er drevet med profit for øje må betegnes som et hobbyprojekt hvorfor pengene ikke kan trækkes fra (kan være en revisor har et andet syn på det, så snak med en om det, kan jo også være at det bare skal twistes rigtigt).

Og at tabe 100.000 på et diskotek på 10 måneder lyder næsten nemmere end at tjene penge på at drive et diskotek med overskud. Mit bud er at 2/3 af alle nystartede diskoteker lukker med et underskud på mindst 100.000 kr indenfor 1-2 år (vurderet ud fra hvor mange diskoteker der åbner og lukker her i odense), så måske skal du bare have som mål at lave et diskotek som giver overskud og så er de 100.000 væk når der er gået 10 måneder. Budgetterer du med at miste de 100.000 kr risikerer du samtidigt at miste det dobbelte hvis du ikke passer på.

En anden løsning kunne måske også være at leje dig ind på et eksisterende diskotek f.eks. en gang om måneden og så lave den type fest som du vil fyre af. På den måde kan du også opbygge både erfaring og kontakter i branchen, og derefter evt. se hvordan dit eget diskotek skal være for at blive en succes i målgruppen.

Fra København Ø
Tilmeldt 18. Feb 09
Indlæg ialt: 786
Fra  Cubix IsTilFest.dk Skrevet kl. 08:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Rasmus Fredslund Hansen:

En anden løsning kunne måske også være at leje dig ind på et eksisterende diskotek f.eks. en gang om måneden og så lave den type fest som du vil fyre af. På den måde kan du også opbygge både erfaring og kontakter i branchen, og derefter evt. se hvordan dit eget diskotek skal være for at blive en succes i målgruppen.

+1 på den. Der er ingen grund til at starte et diskotek op for 60 mennesker for at lukke det ned igen 10 måneder efter. Lej dig ind i et eksisterende diskotek der har al inventar og de rigtige rammer i forvejen. Så har du mange flere penge til markedsføring (der er rigtig vigtig i denne branche).

Mht fri bar og 16+ fester er der mange forskellige regler og det er lidt indviklet. For at få det korrekte svar skal du nok tage fat i politiet i den kreds hvor du vil starte og forhøre dig om reglerne.

Side 2 ud af 2 (12 indlæg)