Jeg mener ikke der er nogen grund til at diskuttere om prisen for at søge kapital bør være 499 eller 999, da begge beløb er latterligt lave i forhold til mulighederne.
Og det forbavser mig egentligt, at der kan sidde forretningsdrivende og have en mening om at det er for dyrt for at søge kapital.
I virkelighedens verden er det at fremskaffe kapital en bekostelig affære og beløbene der er tale om her på Amino er intet i forhold til mulighederne.
Når man så derudover tager i betragtning at det tager ganske mange timer at lave en fornuftig forretningsplan og det derfor allerede har "kostet" mandetimer samt eventuelle udgifter på modeller, prøveeksemplarer osv osv osv, hvordan er det så lige at man forventer at den budbringer der eventuelt kan få kæden til at køre som smurt i olie, er den der skal have skud fra boven?
Ingen seriøse der søger kapital kan seriøst mene at 999 eller lignende er for dyrt, hvis man mener dette, så er man ikke moden til at indtræde i forretningsverdenen.
Dertil kommer, at projekter der er seriøse og hvor der ikke er tale om småpenge, der løber efterfølgende store omkostninger på i honorarer til revisorer og advokater når selskabskonstruktionerne skal laves samt når der skal rådgives, og igen her er de indledende omkostninger småpenge i sammenligning.
Så lad nu Amino Kapitalbørs udvikle sig og løbende blive tilrettet så det kan tilføre merværdi, fremfor at fokusere på prisen for mulighederne.
Hvis 1000 personer med idéer der skulle bruge kapital til virkeliggørelse blev spurgt om hvorvidt de ville betale 999 for at komme i kontakt med seriøse investorer indenfor deres område, så er mit gæt at 950 ville svare positivt og de sidste 50 der ikke ville betale ville alligevel aldrig kunne drive en business.