Det kommer meget an på hvad det er du vil. Vil du handle aktier dagligt (en der køber og sælger aktier dagligt kaldes en daytrader), eller vil du bare købe nogle aktier som du regner med at have de næste mange år (5-10-20 år)?
Hvis sidstnævnte er tilfældet, så er der mange spændende virksomheder som kan købes lige nu og som med stor sandsynlighed vil være mere værd om 10-20 år. Normalt hænger det sådan sammen, at jo større en virksomhed er, jo lavere risiko for at tabe alle dine penge. Men omvendt, jo mindre risiko, jo mindre afkast kan du regne med. Det er en regel (som ikke nødvendigvis altid gør sig gældende). Så i dette tilfælde skal du måske vælge en eller to virksomheder (en eller to fordi handelsomkostninger er relativt høje ift. dit budget, så det bliver dyrt hvis du skal købe dig ind i mange virksomheder), gå ned i din bank og bed dem om at købe dem for dig.
Hvis du derimod vil være daytrader, så er historien en helt anden. Jeg vil umiddelbart mene, at du er for ung til dette, fordi ud over kendskab til aktiemarkedet skal du have en vis forståelse for teknisk analyse (som er statistisk-metode som mange daytradere bruger for at tage en beslutning om hvornår de skal købe og sælge). Teknisk analyse kræver god matematik-kundskaber (mener jeg er kriteriet for at være succesfuld) og da du kun er 16 år har du sikker ikke gjort din mat b-niveau færdigt endnu. Mat A vil være endnu bedre. Derudover så kræver daytrading meget tid. Ud over de 8 timer (som børsen er åbent i), så skal du også lave noget forarbejde, så du kommer nemt til at bruge over 10 timer om dagen, som du sikkert ikke har tid til fordi du går på gymnasiet :) Og derudover skal du følge meget med i hvad der sker i verden (politik og økonomi) og du skal have forståelse for de mange nøgletal som bliver udgivet hver dag, hvilken indflydelse de har osv.
Her til sidst vil jeg blot minde dig om, at der er mange mennesker som har konstateret, at hvis man køber en aktie idag og sælger igen om 10 år, så er der større chance for at man tjener flere penge end hvis man handler samme aktie 100 gange i løbet af de 10 år.