Jeg vil gerne skrive nogle salgsbreve, men jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg bedst kan gribe det an. Umiddelbart ville jeg nok skrive et brev og derefter ringe til modtager efter en uges tid. Men problemet er, at jeg selv hader at blive ringet op af sælgere.
Derfor vil jeg gerne høre andre, hvordan I foretrækker at blive kontaktet af en sælger.
Skal det ske
- Per brev - fulgt op af telefonsamtale
- Telefonisk
- Per brev uden telefonsamtale, så I selv kan henvende jer, hvis tilbuddet har interesse?
Personligt udsender jeg vores salgsbreve UDEN opfølgende telemarketing, det skyldes at vores produkt ikke er velegnet til telemarketing. Men brevene virker sku meget godt.
Jeg har læst rigtig mange -specielt udenlandske- blogs, omkring at sælge per brev. Og generelt er resultaterne at breve og derefter telemarketing skulle virke ret godt, fordi folk ved opkaldet så er informeret omkring produktet. Kender du ikke det at en sælger ringer, og man er lidt konfus over hvad de i grunden vil sælge?. Hvis du i brevet kan indflette noget i stil med "Lige nu spare i x% hvis i kontakter os inden 14 dage, vi tillader os at ringe til jer om cirka syv dage for at høre til interessen i vores tilbud" så skulle det være helt perfekt.
Nå ja som svar på dit spørgsmål, personligt foretrækker jeg et brev. Om de derefter ringer er op til dem selv, jeg kan godt lide at snakke med telesælgere.
Jeg står selv og skal til at i gang med nogle salgsbreve, og har de samme overvejelser som dig. Jeg tror jeg vil forsøge at ringe op efter at have sendt breve ud. Da mit produkt kræver noget samarbejde med kunden under opsætning, forestiller jeg mig at det er rart for kunden at have snakket med mig inden bestilling.
Hvad tænker I om papirvalg? Kan det betale sig at printe på tykkere og mere lækkert papir?