Hejsa. Jeg er gået igang med en redesign af mit website på Frax.dk, da jeg får at vide at den er lidt kedelig. Jamen ok da. Vil gerne høre hvad I synes der skal være på ens frontpage. Jeg har før kørt Apple stilen, med et enkelt citat, billede eller lign, som ændres efter behov. Hvad synes I der skal være på en frontpage? Kan I give nogle tips til hvad der fanger folk? Mvh. Niclas PS. Frax.dk er en firmaside for Frax.dk Development, der yder IT-konsultation. |
Hej Niclas
Jeg ved ikke rigtig, om jeg synes at din forside er kedelig. Det er i hvert fald ikke det, der er problemet for mig. Det er, at jeg simpelthen ikke kan se, hvad det handler om - ikke ved første øjekast.
Det er først, når jeg læser beskrivelsen om dig og dine kompetencer, at jeg se, hvad det er for et site, jeg er havnet på.
"f + vps net = hjerte" siger ingenting - medmindre, man ved, hvad det er og at det er lige det, man søger.
Du kan bygge fede apps, ikke? Så sørg for, at din forside udstråler det. Og der må jeg være ærlig at sige, at det synes jeg ikke den gør. Der er rigtig mange udviklere, som har lagt deres website til bedømmelse her på amino, så der er stor konkurrence, og det gælder om at skille sig ud. Og selvom at den grønne baggrundsfarve er iøjnefaldende og skiller sig ud, så er det ikke på den fede måde. Det bliver meget anstrengende at se på i længden.
En forside skal udstråle med det samme, hvad formålet med websitet er - ellers kan du godt regne med, at den besøgende smutter videre. Den gennemsnitlige besøgende bruger vel omkring 5 sekunder (hvis ikke mindre), før de smutter videre, hvis ikke de fandt, hvad de søgte.
Så din forside skal altså fortælle den besøgende:
Hvad er det for et site?
Hvad får jeg ud af at bruge det her site (den her udvikler) frem for en anden?
Hvordan kommer jeg rundt på sitet?
Hvad er det nye?
Er det mig, der er målgruppen?
Og alt det skal gerne stå klart i løbet af ganske få sekunder.
En anden ting - er der nogen særlig grund til, at du skriver på engelsk? Og at beskrivelsen af dig selv er skrevet i 2. person? Alle andre steder skriver du "I can do this and that", men i beskrivelsen taler en anden for dig. Det synes jeg, virker mystisk. Skrifttypen er heller ikke særlig læsevenlig.
Held og lykke med sitet.