Er ved at lave lidt research til en "børnebog" jeg har fået en idé til... Men nok om det, jeg tænker at andre også kunne have brug for følgende:
Hvad er jeres egne erfaringer, med fejl ved opstart af eget firma, ting der måske har været forhastede i forhold til en opstartsfase, andre små guldkorn som man bør have i mente.. (jeg tænker her på opstart af salgs- eller service virksomhed.)
På forhånd tak.
Mikkel
TrendWood.dk - Accessories og indretning i træ. Marketing mand og Passioneret drengerøv.
1) Have styr på deadlines for indberetninger 2) Ville klare det hele selv, hvorved interesse og fokus mistes (lær at outsource) 3) Ikke give op ved den mindste modgang, men vær' villig til at ændre taktik undervejs.
Mange vælger at blive momsregistreret som det første når de starter en virksomhed. Selvfølgelig kan det være nødvendigt i nogle tilfælde, men personligt vil jeg hellere foretrække at vente til man kom i nærheden af de 50.000 kr. fremfor at skulle miste lidt af fortjenesten indtil de 50.000 kr. men det er vel lidt af en smagssag. :-)
Med venlig hilsen,
Alexander
Hvis du har en opgave der kræver en professionel fotograf med lave priser, så kontakt os for en uforpligtende snak!
Lav en business plan, tro på den og hold dig til den.
Sørg for at holde nøje øje med udgifter og indtægter særligt i starten, selvom det kan være røvkedeligt at arbejde i Excel eller lign. for at holde overblikket over dette.
Lav en liste over dine steder at markedsføre sig. Og gå aldrig væk fra den liste, hvis du bliver ringet op af annoncesælgere el.l.
Hvis de alligevel lyder som om de har et ægte og godt produkt, så bed dem sende oplysninger og materiale i et BREV - ikke mail. Hvis de er seriøse, gør de det og så sørg for at google på dem og spørg alle du kender, om de har erfaring med dem.