Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søger ping-pong på salg

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 9. Nov 11
Indlæg ialt: 55
Skrevet kl. 11:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Hej alle iværksættere!

Jeg søger lidt ping-pong på nogle tanker omkring salg af et produkt.

Først en forklaring af produktet og ydelsen.

Det henvender sig i første omgang til restaurationsbranchen, og har til formål at fremme selvbetjening på fx. caféer med henblik på at spare resurser hos caféen. Samtidig skal de give caféens kunder en oplevelse af at det er super let at komme på den pågældende café.

Konkret handler det om, at man lavet bestillingen og betalingen via mobiltelefonen.

Vi har lavet alt teknik således ordreflowet ender ved det rigtige personale, maden havner på det rigtige bord og pengene havner i de rigtige hænder. Der er naturligvis mange detaljer og praktiske udfordringer i sådan en løsning, men de er ikke relevant for denne diskussion.

Forretningsmodellen er også simpel. Der er to modeller:
1: Caféen betaler et mindre oprettelsesgebyr samt et gebyr pr. transaktion. ex. 3 kroner. Vi tjener ikke penge med mindre caféen tjener penge. Risikoen for Caféen er altså minimal.

2: Caféen betaler et årligt fee, samt kostpris for transaktionerne. Risikoen for caféen er højere men kan betale sig ved høj volume.

Og nu til der hvor jeg har brug for ping-pong!

Jeg er i tvivl om salg. Vil sådan et produkt være egnet til partnerskab med andre virksomheder som sørger for at få solgt og implementeret systemet i caféerne eller skal jeg selv hyre sælger osv? Eller måske nogeth helt tredje?


Hvad tænker i?

Fra Odense C
Tilmeldt 4. Mar 12
Indlæg ialt: 969
Skrevet kl. 11:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Okay, du bad folk om ikke at skrive det her, men jeg gør det altså alligevel (beklager).

-Personligt går jeg ikke særligt tit på café, men jeg synes noget af det sjove ved det er, at stå sammen med dem man nu engang er der med og vælge den kop kaffe/det stykke kage man vil have.

-Jeg er af den holdning, at jeg kun tror, at denne idé vil fungere hos folk der går på café, stortset hver dag, samt på restauranter, da jeg ikke går op i det på samme måde der.

Nu til spørgsmålet:                                                                                                               Jeg tror såmend godt du kan sælge det selv, men har du en garvet sælger på din side, som kan køre aftalerne i hus, hvorefter du selv kan holde dem ved lige osv. er nok ikke dumt :D

Seneste personlige projekt er siden om datingsiderne: http://finddating.dk/. Søger Googles top. Kan vi hjælpe hinanden? PM mig!

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Ideen er godt tænkt. 

Mit spm vil være til dig:

Som cafe-ejer ( hvis vi nu legede jeg var cafe-ejer),

1.Hvad ville det så koste mig økonomisk at handle med dig? I forhold til bare at køre cafeen traditionelt.

2. Hvad er mit benefit af handel med dig? Økonomisk og andet?

Tilmeldt 9. Nov 11
Indlæg ialt: 55
Skrevet kl. 11:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Simon

Jeg frabedte da ikke svar her? Men tak for dine synspunkter :)

Fra København
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 975
Fra  Ubivox ApS Skrevet kl. 11:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det hurtige feedback, da jeg lige skal videre med en anden opgave.

Start ud med model nr. 1. Den giver jer en lang bedre start fordi i bliver motiveret til at gøre tingene ordentlig og forbedre jeres system, og kunder (caféen) bliver i den tro at de kun betaler for hvad de får leveret. Udvid så med model nr. 2. når i har etableret et levegrundlag og en række kunder har bevidst at det virker. Det vil som du selv nævner kræve kunder med langt højere volumen at starte ud med nr 2. og de vil også tage længere tid at lukke fordi de vil have en langt større implementeringsbesvær.

Angående partnerskab så vil jeg foreslå samme model. Start selv, lær fodarbejdet og bliv klog på hvordan jeres produkt sælger bedst muligt. Det er ikke muligt at få en partner til at sælge et produkt (godt) hvis man ikke kan forklare partneren hvordan produktet skal sælges og selv har gjort sig nogen erfaringer.

Det kan virke tillokkende med en partner så man slipper for kundekontakten og tror at så vælter det bare ind, men det er meget nemmere for dig at styre opfattelsen af dit produkt og brand i startfasen hvis du selv står bag kontrollen af salget. Mit råd vil derfor være at alliere dig med en fastansat sælger eller en salgspartner (som i virksomhedspartner der har forståelse for salg) der kun arbejder med dig/jer og det produkt i har så i ikke riskerer at blive glemt på "hylderne".

Når man så igen har etableret den nødvendige viden og erfaring inde for salget, så er det langt nemmere at "outsource" det, lave et partnernetværk, forhandlernetværk etc og få ordentlig kvalitet fordi du ved hvilke fejltagelser du skal kigge efter.

Ligeledes er forhandlerprocenterne rigtig omkostningstunge i starten hvor kunderne måske ikke er så mange.

Tilmeldt 9. Nov 11
Indlæg ialt: 55
Skrevet kl. 11:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Til Flemming:

Prismodellen er ikke helt fastlagt endnu, men den kommer til at lyde på noget lignende:

1. Det vil koste dig et årligt gebyr på, lad os sige, 5000,-, som går til vedligehold og opdatering af app'en. Derudover kommer der NETS transaktionsgebyr som du alligevel også har på dankortterminalen.

2. Forhåbentligt kan dit personale bruge tiden på at servere mad som kunden selv har bestilt, frem for at stå og vente på at kunderne bestemmer sig. I et visse tilfælde kan man skære ned på personaleomkostningerne og derved have en højere lønsomhed i cafeen.
Derudover kan du få uvurderlig feedback fra kunderne gennem app'en som ellers vil være svær at opsamle. Det vil blive andre features som kan knytte cafeen og kunderne tættere sammen.

Fra Odense
Tilmeldt 2. Aug 08
Indlæg ialt: 2966
Skrevet kl. 11:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Fejl fortolkning af indlægget.... :)

Tilmeldt 9. Nov 11
Indlæg ialt: 55
Skrevet kl. 12:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Til Oscar
Tusinde tak for dine tanker. Det var præcist den slags feedback jeg havde håbet på. Og jeg er enig i din betragtning omkring selv at starte ud med salget. Hvis ikke vi selv kender salget af vores produkt, hvem kan så?

/Thomas

Fra København
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 975
Fra  Ubivox ApS Skrevet kl. 14:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Velbekomme.

Overvej at tilbyde kunderne at købe ipads/android tablets med jeres apps som kan installeres direkte ved borderne eller lignende. Det er meget fint at man kan bestille via sin egen telefon, men det øger også restauranternes mistro for svindel, uafhentet bestillinger osv. I kan lige så godt tjene noget ekstra ved også at tilbyde at installere ordresystemet direkte ved/i borderne på en sikker måde. Det har stadigvæk stor værdi for de meget prisbevidste steder at kunderne ikke sidder og venter på en tjener for at få en cola eller lignende.

Overvej om diskoteker kunne være en målgruppe at gå direkte på først med øget fokus. Diskoteker leder altid efter nye smarte gimmicks til at trække kunder til og samtidig fungerer tjenere/bartendere ofte sindssygt dårligt i støjende lokaler med mange mennesker. Kan en diskoteksejer når at servere flere drinks og undgå ventetid ved baren er det en direkte målbar success for produktet.

Gør det nemt for ejerne at tilpasse useendet af app'en/brugerfladen, og komme med tidsaktuelle tilbud (happy hour) og specifikt gøre opmærksom på tidsaktuelle tilbud. Det kan være med til at sælge produktet ind til steder der lever meget af events som f.ek.s musik-caféer m.v.

Hvis jeg var jer ville jeg starte det og vente en kende med caféerne.

Fra Stenløse
Tilmeldt 23. Jun 06
Indlæg ialt: 3040
Fra  iMARKETING Skrevet kl. 19:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

ThomasVestergaard:

Til Flemming:

2. Forhåbentligt kan dit personale bruge tiden på at servere mad som kunden selv har bestilt, frem for at stå og vente på at kunderne bestemmer sig. I et visse tilfælde kan man skære ned på personaleomkostningerne og derved have en højere lønsomhed i cafeen.
Derudover kan du få uvurderlig feedback fra kunderne gennem app'en som ellers vil være svær at opsamle. Det vil blive andre features som kan knytte cafeen og kunderne tættere sammen.

Jeg véd godt hvor Flemming vil hen.

Og jeg må sige at du skal arbejde rigtig meget med dit svar til ham.

Hvis du starter med at fortælle en restaurationsejer "Forhåbentlig" så er han over alle bjerge.

Der skal FACTS på bordet.

Og dit vigtigste arbejde fra nu af og til det er sket er, at skaffe disse facts:

Hvor meget skal restaurationsejeren investere totalt og hvor lang tid går der inden han får overskud.

Så vil du sige, at dét véd du ikke.

Så vil han sige: at så tør han ikke investere.

Så skaf fakta hvis du vil sælge systemet.

Hvis du selv tror på det du har fremstillet, så kunne du jo installere det gratis i en prøveperiode på f.eks. 3 måneder.

Hvis han er tilfreds kan han købe det til den aftalte pris.

Dine data er afgørende for din succes.

Venlig hilsen,

Christian

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)