Vi har fundet en potentiel investor som vi meget gerne vil have ind som bestyrelsesformand. Han vil i givet fald kunne udfordre positivt på det forretningsmæssige, bruge sit netværk til vores fordel og på sigt, hvis forskellige målsætninger nås, investere i vores virksomhed. Vi tror på at med ham som bestyrelsesformand vil vi blive rigtigt godt stillet.
Vi har tilbudt at istedet for et honorar, så vil vi give ham en option på at købe en andel af vores virksomhed for et beløb vi sætter nu. Altså en option på at købe andele efter 12 mdr. til en pris vi sætter nu. Det giver ham et incitament til at hjælpe os med at få virksomheden til at stige i værdi.
Er der nogen der kan pege mig i retning af et eksempel på hvordan en sådan optionsaftale udfærdiges? Der er jo ikke tale om, at vi skal have et avanceret optionsprogram kørende for medarbejdere. Blot en simpel aftale om at "han" skal stille sig til rådighed som bestyrelsesformand og udføre en række opgaver, imod at få mulighed for at købe en andel af virksomheden om 12 mdr. til en pris vi aftaler nu.
Vi har lavet en lignende konstruktion, blot med den variation at investoren lånte penge til virksomheden nu, og så får en option om at frigive lånet mod en vis ejerandel. Det skaber likviditet nu, hvor i har brug for pengene, og ham en mulighed for at fradrage en del af tabet hvis i skulle gå konkurs.
Vi har lavet en lignende konstruktion, blot med den variation at investoren lånte penge til virksomheden nu, og så får en option om at frigive lånet mod en vis ejerandel. Det skaber likviditet nu, hvor i har brug for pengene, og ham en mulighed for at fradrage en del af tabet hvis i skulle gå konkurs.
Det lyder til, at I har udstedt konvertible obligationer. Fradragsretten afhænger af, om det er investoren der yder lånet personligt, eller om han yder dette igennem et selskab. Det har bestemt mange fordele.
Jeg vil anbefale, at I vender jeres situation med en advokat og evt. får denne til at udarbejde kontrakten.
Konvertible obligationer/gældsbreve er ikke noget man bare udsteder. Der er en række betingelser der skal opfyldes for at de opfylder reglerne i selskabsloven så jeg vil bestemt anbefale at I får en advokat til at løbe det igennem. Det behøver ikke at koste alverden ((-:
Derudover kan jeg kun anbefale brugen af konvertible gældsbreve, har selv brugt det og hjulpet mange med at bruge det.