Hej Amino, Dagene går med opstart af selvstændig virksomhed, og der er efterhånden nogle problemer som jeg er stødt på. En ting som jeg tænker der vil være en god idé, er nok at få en forsikring - og idet det nok ikke er en hemmelighed hvad jeg vil beskæftige mig med, er der ingen grund til hemmelighedskræmmeri. Lad os nu antage, at jeg udfører en energivejledning hos Hr. Hansen. Jeg fortæller Hansen, at han kan spare 8.000 kr om året, ved at renovere hans bolig for 100.000 kr. Hansen synes det var da en god idé, så han køber en renovering hos en håndværker. Efter det første år viser det sig, at Hansen faktisk kun sparede 5.000 kr på hans forbrug, og han føler sig nu snydt og vil have prisen for vejledningen + den tabte indtjening i forbrug + 25 % af renoveringssummen, fordi han kunne have gjort det billigere ved kun at ville opnå en besparelse på 5.000 kr. Så det vil være et erstatningskrav i omegnen af 60.000 kr som jeg lige pludselig står og får på halsen. Men ville jeg i princippet ikke kunne skrive mig ud af dette, i en kontrakt/rapport? F.eks. ved at skrive: "Udregningerne er baseret på gennemsnitspriser for energiforsyningen og husstandens sidste års energiforbrug. Hvis den opnåede energibesparelse ikke er til udtryk for det i rapporten angivne, så kan vi ikke stilles til ansvar, idet faktorer som eksempelvis brug af huset, for mange åbne vinduer, eller anden form for uventet forbrug." Er det helt hen i vejret, eller har jeg på sin vis ret? Man kan jo sige, at hvis de sidste år var på ferie hele november/december, og altså var væk i 2 måneder, ja så er sidste års energiregning jo ikke retvisende - og derfor vil de udregninger jeg udarbejder så ikke være korrekte, hvis familien bliver hjemme i november/december i året efter renoveringen? Nu er det ikke fordi det vil vælte budgettet med en forsikring, men hvis man kan skrive sig ud af, at folk ikke starte amerikanske tilstande, så ville det da være at foretrække. De venligste hilsener, Kasper. |
Det er der simpelthen ingen der ved noget om.. Nå, så må jeg jo tage kontakt til en jurist.