Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Må man virkelig det?

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Fra Glemmingebro
Tilmeldt 14. Jun 09
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 20:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hey.

Min bedre halvdel og jeg driver firma hvor vi får produceret ting af eget design. Dette sælges videre til detailbranchen, butikker med salg af boligtilbehør af forskellig art. Vi er i år begyndt at sælge til en enkelt butik i en ganske kendt kæde. Men jeg opdagede nu hvor de skulle betale for vore varer at de fratrækker en procentsats på 2,65 fra fakturabeløbene til dækning af deres omkostninger ved at administrere betalingen til os. Jeg blev bekræftet heri da jeg sendte dem en påmindelse om betalingen(med tydelig henvisning til et inkassofirma vi samarbejder med).

Som jeg ser det:

1 - de skal jo selv afholde deres omkostninger til administrationen(de må dog kunne finde ud af at indregne det i deres DB).

2 - en procentsats gør naturligvis at jo større regninger vi skriver ud, jo større en betaling tager de sig for at administrere - hvordan det så lige hænger sammen.

3 - jeg har et revisionsteknisk problem - jeg kan ikke redegøre for de manglende penge på min konto.

Grundlæggende er jeg sådan indstillet at de nok aftager ok af vore varer - men de tager sig så også den frihed at diktere en lang betalingsfrist. Og hvis det komemr til stykket overlever jeg også et evt. bortfald af dem som forhandler.

Men rent teknisk, skal jeg så:

A - sende dem en fornyet faktura som dækker de beløb de indtil nu har fraktrukket?

B - skal jeg sætte en rykkerprocedure igang?

C - eller forsøge pædagogisk at forklare deres administrationschef at han ikke ved hvad han har med at gøre?

Umiddelbart virker deres procedure både ulovlig og fræk.

Gode råd modtages gerne - jeg har lagt mit indlæg her, kunne ikke lige finde en anden egnet kategori.

 

VH/Anders

Fra Mørkøv
Tilmeldt 26. Jan 10
Indlæg ialt: 363
Skrevet kl. 20:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Magen til frækhed!!!

Det skal jeg sku da også selv til at gøre... Give mig et par %'er i rabat hist og her, på alle fakturaer, jeg modtager.

Jeg tvivler på det er lovligt, men er lige med på en lytter.

Tilmeldt 16. Aug 11
Indlæg ialt: 645
Skrevet kl. 20:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Kæft den er satme streng!
Det har jeg dog alligevel aldrig hørt om før.

 

Danmarks fedeste herre ure finder du på www.eyki.dk

Fra Odense
Tilmeldt 4. Jun 06
Indlæg ialt: 953
Fra  Veronté Skrevet kl. 20:45
Hvor mange stjerner giver du? :

I min optik skal de da SELVFØLGELIG betale det beløb der står på fakturaen ned til sidste øre.

At de har nogle sindssyge omkostninger er deres problem - det kan på ingen måde sendes over på leverandøren..

Mvh., Elias Sørensen

Ved siden af mit arbejde som udvikler, sælger jeg også sokker på nettet :o)

Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 1958
Fra  Vipindi Skrevet kl. 20:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Anders Klingenberg:
Umiddelbart virker deres procedure både ulovlig og fræk.

Hej Anders,

Det er nu ikke helt ualmindeligt at de større detailkæder forsøger sig med det :-)

Jeg har selv siddet på den anden side, som indkøber i en større dansk detailkæde, og den gang (midt 90'erne) var det ikke unormalt at prøve og score de sidste procenter på at lave en faktureringsaftale der indebar en ekstra rabat.

Men, det er selvfølgelig noget der skal aftales/forhandles, hvis du ikke har aftalt det så kan de selvfølgelig ikke gøre det. Der er dog det lille men, du sikkert har indgået en leverandøraftale med dem, og det er muligt det står (med småt) et sted i aftalen. Så inden du farer frem med bål og brand, så nærlæs lige din aftale - og hvis de har skrevet det ind, så må du til forhandlingsbordet igen. (Eller lægge rabatten på næste gang :-)

Stor hilsen

/Brian 

Fra Svendborg
Tilmeldt 21. May 12
Indlæg ialt: 45
Skrevet kl. 20:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kan ikke tro det kan være lovligt, medmindre i har samhandels aftale hvor det står.

Fra Hørsholm
Tilmeldt 16. Apr 12
Indlæg ialt: 53
Fra  Movement Møbler A/S Skrevet kl. 20:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Anders,

Hvis du kan bevise at i aftalt en pris, uden de 2,65%, så kan de ikke trække de 2,65%. Men spørgsmålet om de har en generel politik, som du lige har overset. Mange virksomheder sender en et stykke papir ud eller henviser til deres generelle samhandelsbetingelser. Hvor det så står aller nederst, med meget småt.

Det står måske på deres skriftlige bestilling, hvis har fåen en sådan.

Jeg ville hæve mine priser med 3% øjeblikkelig og så i øvrigt rykke for pengene. Hvis du ikke kan få dine penge, så lad være med at bruge tid på inkasso. Hæv priser lidt mere, så du få dine penge hjem, på det fremtidige salg. Men overvej om det er værd at miste kunden...

Hvis du er utilfreds med dine betalingsbetingelser, så tilbyd din kunde kontantrabat. Evt. i forbindelse med at du hæver dine priser. Så kan de selv vælge om de vil vente med at betale eller trække rabatten.

Når først dine varer er inde i butikken og kunden kan se at de kan sælges og der er en fortjeneste. Så har du noget at forhandler med med.

Hvis det er et stort sted, så kan det være der sidder en administrationschef, der synes han er skide smart og sparer firmaet for 2,65%. Han er i øvrigt ligeglad med at du hæver prisen med 3%, for det går ind i et andet regnskab.  De 3% vil så ramme en category manager....

Der er mange mulgheder.. Held og lykke

Fra Glemmingebro
Tilmeldt 14. Jun 09
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 21:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Ok, tak for svar. Nu har jeg så kigget på deres såkaldte samhandelsaftale som vores salgsagent bad mig underskrive som en formssag. Den indeholder punktet factoring på 2,40% og punktet medarbejderudvikling på 0,25%. Så jeg har selv i blinde ført pennen. Meeen, der er et udløb d. 30. juni i år. Så jeg må jo bede dem slette punktet, og ellers skruer jeg selv et gebyr ind i mine fakturaer til "N.N" Drift A/S. Må vel hellere fremover lade andre tage sig af kontraktlige forhold :o/

VH/Anders

Fra Hørsholm
Tilmeldt 16. Apr 12
Indlæg ialt: 53
Fra  Movement Møbler A/S Skrevet kl. 08:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders,

Det lyder da som om du har en super god agent.:-)

Så det fra den positive side:

Hvis dette er de lærepenge du må betale, for at få styr på dine kontraktligeforhold. Så er det billigt sluppet:-)

Held og lykke!!

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)