Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Div. spørgsmål ang. start af tøjmærke.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 22. Jun 12
Indlæg ialt: 19
Fra  Totus Labs Skrevet kl. 19:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino.

Jeg har valgt at oprette en bruger her på forummet, da jeg har et par spørgsmål, som jeg er overbevist om, at i kan svare på.

Jeg er på nuværende tidspunkt i gang med at starte et tøjmærke sammen med tre venner. Vi har tænkt os at sælge vores produkter i en webshop, hvor betalingerne foregår via PayPal (i ihvertfald i første omgang). Vi har en Pakistansk producent til vores tøj, som hovedsageligt inkluderer t-shirts og hoodies med vores eget design påtrykt. Her kommer spørgsmålene så:

Bør vi oprette et firma? I så fald, hvilken type?

Hvordan foregår betaling af skat, når vi modtager betalinger på en PayPal konto?

Kræves det, at vi bliver momsregistreret? Vi har kun tænkt os at sælge til private.

Skal vi tage specielle forbehold, når vi importerer varer fra Pakistan? Såsom importørregistrering.

Hvad kan vi forvente at betale i told på vores varer, som sandsynligvis bliver sendt med DHL?

Kan i anbefale en forsendelsesløsning til vores produkter? Vi har tænkt os at bruge tekstilposer til forsendelsen. Lige nu står den på brevpost via Post Danmark, hvilket nok ikke er den bedste løsning.

Det skal lige nævnes, at vi alle er umyndige men over den kriminelle lavalder. Det bliver desuden vores første virksomhed (men selvfølgelig ikke den sidste ;)).

Jeg takker på forhånd for jeres svar, og ønsker jer alle en god weekend. Big Smile

August.

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 15050
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 20:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Du får et svar lige ud af posen...

4 venner + 1 tøjmærke projekt = ødelagte venskaber og kaos tilstande. Med mindre i alle er 100% dedikeret, og alle er indforstået med de ofringer et sådan projekt kræver, så vil det få stor indflydelse på venskabet fremover...

Hvis I vil starte op, så sørg for guds skyld for, at lave en kontrakt eller lignende, som fortælle hvordan og hvorledes, hvis en vil ud af projektet, eller hvis der opstår uenighed...

Desuden er det meget svært at starte et tøjmærke op, hvis tøjet ik kommer ud i butikkerne, da det er her de fleste forbrugere vil få øjnene op for mærket. Ja bare kald det old school, men mange foretrækker at mærke et produkt eller mærke inden de køber det første gang. Lidt ligesom at man gerne vil se kvaliteten på den nye fladskærm eller prøve en bil inden man poster penge i det, selvom der selvfølgelig ved begge eksempler ligger yderligere overvejelser bag et køb, og eksemplerne ik er præget af samme impuls, som tøj er...

Tilmeldt 22. Jun 12
Indlæg ialt: 19
Fra  Totus Labs Skrevet kl. 20:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Fashion-Seller. 

Jeg takker for dit svar. Det er forståeligt at der vil opstå konflikter. Jeg kan allerede på nuværende tidspunkt se, at arbejdsindsatserne blandt mærkets medlemmer er meget forskellig. 90% af opgaverne bliver lige nu udført af min ven (som er leder af projektet) og jeg. Jeg har derfor tænkt at snakke med ham om kontrakten. 

Vi mener selv at vi har godt styr på markedsføringen. Til at starte med regner jeg med, at vi nøjes med at sælge i vores webshop, men vi vil helt klart overveje at sælge varerne i butikker.

Fra København NV
Tilmeldt 12. Jan 12
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 20:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Er enig med Fashion-Seller, 4 er for mange efter mine erfaringer og hvis i starter op alle 4 alligevel, så skal der står i kontrakten hvad er sker ved alle tænkelige scenarier, ellers kan de venskaber snart være afløst af frustration og bitre erfaringer.

Så tænk jeg godt om inden i går ind samarbejdet og få lavet en forretningsplan, som alle er enige om fra starten.


Hvis der skal importeres fra Pakistan, skal i godkendes som import virksomhed(Hvis i vælger at få CVR nr, som man skal være 18 for at få lavet - søg her på amino, der er mange der har været i samme situation).

Jeg vil anbefale jer at ringe til skat - http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=kontakt og tage en snak med dem om import fra Pakistan og hvad i skal være opmærksomme på.

Min opfattelse af tøjbranchen er at den er utrolig hård og i skal være sikker på at netop jeres tøj skiller sig ud fra dem der er på markedet og ikke mindst der er et marked til det. Start eventuelt op med at sælge til omgangskredsen, for at se hvor stor efterspørgsel der er på det eller ud fra billeder af tøjet lave en spørgeskema undersøgelse i målgruppen.
Vær dog opmærksom på at der normalt skal smides en masse penge i sit eget tøjmærke for at der begynder at være nogle penge i det.

God vind og velkommen til Amino.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)