Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Regnskab, skat og moms i enkeltmandsvirksomhed

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Aarhus
Tilmeldt 19. Jun 12
Indlæg ialt: 260
Fra  Tobias Ehlig ApS Skrevet kl. 12:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino,

Jeg er en ung iværksætter der ønsker at få styr på nogle basale ting inden jeg kaster mig ud i virksomhed, regnskab, moms, skat osv. Jeg har læst en masse om netop disse emner bl.a. her på Amino, men jeg føler mig fortsat ikke sikker nok i stoffet til at kaste mig ud i det.

Jeg producerer videoklip til virksomheder, og indtil nu er min løn blevet udbetalt enten som honorar eller almindelig lønoverførsel gennem DATA-løn. 

Dog sker der nu det, at mit projekt begynder at tage fart, eftersom jeg har fået nogle ret omfattende job. Det betyder bl.a., at jeg skal ud og have købt mig noget professionelt udstyr, hvilket godt kan blive en dyr fornøjelse. I min situation er det jo derfor oplagt, at begynde at føre regnskab som en virksomhed, så jeg kan trække udgifterne til udstyr fra mine indtægter, og rent praktisk betyder det så, at jeg skal udsende en faktura til mine kunder, for dermed at sælge en varer i stedet for blot at modtage løn. Er det rigtigt forstået?

Det helt oplagte for mig er jo at oprette en enkeltmandsvirksomhed, hvor jeg så fører regnskab i denne virksomhed, og sidst på året udelukkende bliver beskattet af overskuddet – dermed slipper jeg for at blive beskattet af de indtægter der er gået til køb af nyt udstyr. Ikke sandt?

Regnskab
Kan jeg føre regnskab ganske simpelt i Excel med indtægter og udgifter så længe antallet af poster er rimelig overskueligt? Er dette et godkendt arbejdsredskab? 

Skat
Hvordan foregår det skattemæssige i sådan en situation? Skal jeg udfylde en forskudsopgørelse, indsende regnskab når året er omme og så enten aflevere/modtage penge alt efter om jeg har undervurderet/overvurderet mit eget overskud?

Moms
Hvad er fordelene for mig ved at blive momsregisteret, hvis min virksomheds indtægt ikke overstiger 50.000 på et år, hvilket jeg ikke regner med at den vil gøre til at starte med (da jeg stadig kører det som sideprojekt med fuldtidsjob ved siden af)? Er det blot at jeg vil kunne drage fordel af at modregne købsmomsen ved køb af udstyr? Altså hvis jeg køber udstyr med moms og fakturerer mine kunder uden moms og ikke er momsregistreret, så vil jeg have et overskud af købsmoms som jeg ikke kan bruge til noget som helst, og dermed er den moms der er blevet pålagt mit udstyr ikke mulig at udnytte? Er der andre fordele jeg går glip af uden momsregisterering? 

Jeg håber I kan hjælpe mig til at få klarhed over mine problemstillinger!

På forhånd tak!

Mvh

Tobias E

Tilmeldt 12. Sep 13
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 10:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Kunne du godt bruge en revisor, bogholder, advokat eller jurist? Så få lige nu 3 gratis og uforpligtende tilbud fra Ageras. Klik her! 

 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47149
Fra  John Hannover Skrevet kl. 12:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja som virksomhed - CVR og momsregistreret udskriver du en faktura med moms til din kunde

Ja - de udgifter som du har og som er strengt firmarelaterede trækker du fra din omsætning og da det er dit resultat = indtægter minus udgifter - som du betaler skat af, kan du trække dem fra. Der er en grænse for straksafskrivninger på 12.500 kr per enkelt ting - Søg om afskrivningergoogle hvis det overstiger - men du får fradraget, bare over flere år

Du bliver beskattet af dit overskud - Du kan også være i VSO (google det) hvor du ikke behøver skatte personligt af overskud, men kun 25% virksomhedsskat - men den personlige skat kommer så senere når du skal bruge pengene og det er meget mere kompliceret og næppe værd at tænke på med den omsætning du taler om

Ja du kan føre regnskab i excel, men skal jo tænke på moms også - men ja - du kan. Der er også gratis bogføringsprogrammer. Husk at det kun er regninger hvor moms tydeligt fremgår, som du kan trække moms fra på og kun rent firmarelateret. Husk der er specielle regler i både skattefradrag og moms for udgifter til repræsentation og hotel og visse andre ting - hvis det er aktuelt for dig, så google repræsentation og fradrag.

Ja du skal forskudsregistrere din forventede fortjeneste som du så får B skatte kort til, så du ikke får ekstra skat, når du til næste forår skal indsende den udvidede selvangivelse. Du skal ha regnskabet klar (det er også det du bruger når du udfylder selvangivelsen), men ikke indsende det, kun den udvidede selvangivelse

Du har korrekt fat i moms, uden den registrering kan du ikke trække købsmoms fra momsmæssigt og heller ikke fakturere med moms. Dertil kommer, at nogen mener der er lidt mere prestige overfor kunder, at være momsregistreret virksomhed, det må du selv afgøre om passer hos dig. Du skal momsangive hvert kvartal, og har du ikke moms skal du 0 angive.

Håber det fik dig den første vej

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Odense
Tilmeldt 26. Oct 09
Indlæg ialt: 709
Fra  STEPUPFITNESS.DK Skrevet kl. 12:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ville bruge regnskabsprogrammet BillysBilling.dk - giver dig et hurtigt og nemt overblik over regnskabet! Udregner selv moms for dig, bl.a.

Du indtaster bare dine fakturaer som ydelser og hvis du vil have udbetalt penge fra virksomheden, så skal du bare indføre det i regnskabet..

En god idé er at smutte i banken og få lavet en erhvervskonto.. og så husk at den konto er altså virksomhedens, og ikke din....

Sportsernæring skal købes hos STEPUPFITNESS.DK - Sportsernæring til dig der vil se resultater.

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 12:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Richard:
En god idé er at smutte i banken og få lavet en erhvervskonto

Jeg er helt enig, men vil lige tilføje, at det bare skal være en separat konto. Det behøver ikke være en "erhvervs"-konto, men kan bare være en særskilt privat konto. Det koster normalt ingen gebyrer at oprette sådan en - og man er sikret for et beløb op til 750.000 ved bankkrak.
Men alle posteringen til og fra firmaet skal køre på denne konto.

Fra Aarhus
Tilmeldt 19. Jun 12
Indlæg ialt: 260
Fra  Tobias Ehlig ApS Skrevet kl. 20:56
Hvor mange stjerner giver du? :

@Cookie:
Tak for dine input! Det var rart lige at blive bekræftet og samtidig få lidt ny viden...

@Richard:
Mange tak for tippet - Billy's Billing ser rigtig spændende ud, og jeg har allerede oprettet en konto og er begyndte at lege med det. Super lækkert program!

@Birthe:
Jeg har det jeg vil kalde en særskilt privatkonto, og nu har jeg oprettet en konto af samme type, bare i virksomhedens navn. Tror det er det du mener, og i så fald er det også min opfattelse, at det er den rigtige vej at gå.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)