Et par kommentarer: - Når galileo kommer op, kan man jo ikke bare lige bruge sine gamle GPS enheder med denne. Man skal købe nyt udstyr, og det bliver jo nok ikke billigere end GPS, tværtimod. GPS har first mover''s advantage, og spørgsmålet er, om galileo får større anvendelse blandt private de første 10-30 år. - GPS systemer er meget forskellige. De fleste GPS systemer, jeg har set, kan man ikke downloade nye stemmer til eller router til. - Et godt GPS system i dag kan man bede om ikke at lave U-vendinger. - I fremtiden vil GPS systemer helt klart blive meget mere integreret med online services. Det er jo dumt, at listen over restauranter er 3 år gammel i systemet.
Der vil være behov for mange nye informationer i GPS systemer fremover: - trafikinfo (teknikken findes) - vejrinfo (kør udenom det værste) - trafikprognoser (det er jo prognosen vi vil have, ikke historikken) - aktuelle events i området (til en tur i det blå) - benzinpriser i området (kør derhen hvor det er billigst) - liste over åbne butikker på et bestemt tidspunkt (søndagsåbne butikker kan være svære at finde når man er hjemmefra)
Og her bliver det spændende, hvordan disse oplysninger vil blive leveret til GPS systemerne. GPRS og UTMS er oplagt, men spørgsmålet er, om der kan laves nye firmaer til levering af disse oplysninger, uafhængigt af GPS producenterne, og om GPS systemerne vil bruge fælles dataformater. Mit gæt er desværre, at der går mange år, før de fælles dataformater kommer.
|