Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Underskud i enkeltmandsvirksomhed

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 15. Jun 12
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 16:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Amino brugere

Jeg har eget enkeltmandsfirma. En ven har styret det 100% for mig og sagt at jeg bare kunne trække fra og at det ikke var nødvendigt med indtægt. Det har jeg så gjort. Har haft nogle få små designopgaver som er kørt igennem firmaet, men har ellers kørt mine store freelance opgaver som almindelig lønslave, hvor lønnen er kørt igennem de firmaer jeg har arbejdet for istedet for igennem mit eget.

Har nu været til infomøde hos SKAT og blev jeg også gjort opmærksom på at man ikke bare kan købe ting fra udlandet til sit firma, og at man ikke må trække fra hvis man ikke betegnes som erhvervsdrivende, hvilket jer er i tvivl om hvorvidt jeg gør.
Jeg har tjekket begge ting men min ven men han har sagt at det er fint.

Jeg har fået et brev fra SKAT om at jeg har haft underskud i mit firma og at jeg derfor kan forvente at de vil tjekke min virksomhed.

Hvad gør jeg? Jeg har aldrig lavet et momsregnskab eller udfyldt min selvangivelse og jeg er ikke en ørn til tal og regnskaber men meget bedre til desgindelen og det kreative.

Håber meget I kan hjælpe mig!

Med venlig hilsen

Karen Bjerre

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

KarenB:
Håber meget I kan hjælpe mig

Lad være med at gå i panik og afvent at SKAT kontakter dig (hvis de gør det).

Du vil få et varsel på et par uger til ent.en at indsende eller de kommer forbi dig. Få hjælp af din ven til at indsende/fremfinde materiale. Hvis SKATvil have et møde så tag din ven med, da denne vist bedre kan finde rundt i dit regnskab.

Råb endelig op hvis der er noget konkret som bekymre dig i den forbindelse.

/Henrik

Fra København
Tilmeldt 22. Sep 10
Indlæg ialt: 193
Fra  Rådgivningsfirmaet Esben Christensen Skrevet kl. 16:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Karen

Det er afgørende, om du er selvstændig erhvervsdrivende eller om din virksomhed anses for en hobbyvirksomhed. Hvis du er selvstændig, kan du trække et underskud fra (forudsat naturligvis at underskuddet skyldes udgifter som knytter sig til virksomheden og ikke private udgifter), men hvis det er hobby, kan du ikke trække underskud fra.

Det er ikke altid helt let at afgøre, om en virksomhed er det ene eller det andet. Baseret på de få oplysninger du har givet her, er der noget der taler for, at du er selvstændig f.eks. at du tilsyneladende har flere hvervgivere (kunder). For at der kan være tale om en selvstændig virksomhed skal den drives med overskud for øje. Det er ikke nødvendigt, at virksomheden faktisk giver overskud (men har den i gennem nogle år faktisk givet underskud, så er det et dårligt moment). Det vil være en klar fordel, hvis du fremadrettet får freelanceopgaver ind over firmaet, så det begynder at give overskud. Det vil også være en god ting, hvis du kan fremvise en forretningsplan og et budget, som viser, at det er hensigten, at virksomheden skal blive en overskudsforretning.

At Skat varsler, at de vil se på din virksomhed, er ikke det samme som, at du ender med at miste dit fradrag, men det er vigtigt, at du har argumenterne i orden. Det er også meget vigtigt, at alle de oplysninger du giver til Skat er korrekte og at de hænger sammen. Blot en lille ubetydelig unøjagtighed i de oplysninger, du giver til Skat, kan gøre, at du mister troværdighed, hvilket kan få negative konsekvenser for Skats vurdering af sagen.

Hvis Skat ender med at nægte dig fradrag for underskuddet, kan du klage over Skats afgørelse. I en eventuel klagesag vil du kunne få omkostningsgodtgørelse. Hvis du vinder sagen (får medhold i overvejende grad), så vil Skat dække 100% af dine omkostninger til sagkyndig bistand. Hvis du taber sagen, vil Skat dække halvdelen af omkostningerne. Skat dækker dog ikke omkostninger, som er løbet på under behandlingen af sagen hos Skat. Det er først omkostninger, som løber på i forbindelse med en klage over Skats afgørelse, som dækkes.

Med venlig hilsen

Esben Christensen

Tilmeldt 15. Jun 12
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 17:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Tusind tak for jeres hurtige svar!! Den her side virker virkelig! :-)

Min nuværende situation er at jeg gerne selv vil kunne overtage styringen af mit firma fuldt ud. Jeg har ikke en uddannelse i virksomhedsdrift på nogen måde og det er heller ikke min stærke side, men kan mærke at mit iværksætterhjerte brænder for at være selvstændig, så måske kan jeg hente noget entusiasme på den konto...

Hvordan får jeg bedst muligt et overblik over mit firma samt lærer at indberette moms?


Vil det være en god idé at købe noget rådgivning ind imellem og hvordan skulle det evt fungere?

Skulle man prøve at finde nogle kurser på CBS hvor man bedre kan komme ind i tingene?

Tusind tak for jeres hjælp!

Tilmeldt 23. May 08
Indlæg ialt: 3316
Fra  Easypie ApS Skrevet kl. 17:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person
Tilmeldt 15. Jun 12
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 21:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Men hvis man nu gerne ville have én til at guide sig igennem alle papirene og samtidig lære én hvordan man indberetter moms og laver selvangivelse, så man både lærer og får styr på ALT samtidig.. er der så løsninger til det..?

Fra Solrød
Tilmeldt 7. May 12
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 18:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Karen

Selvfølgelig er der en løsning! Du kan kontakte en af de mange regnskabskyndige fx her på amino eller i dit netværk også kan du nok få lov til at sidde ved siden af og blive oplært i de forskellige ting som er vigtig i din virksomhed.
Selvfølgelige vil det være en omkostning forbundet hermed, men tror at det godt kan betale sig!

Mvh
Nina Lindgren
Altiregnskab

Tilmeldt 15. Jun 12
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 01:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for tippet!

Nogen der kan anbefales? og hvor meget skal man forvente at betale?

Fra Aarhus C
Tilmeldt 2. Oct 11
Indlæg ialt: 98
Skrevet kl. 01:42
Hvor mange stjerner giver du? :

KarenB:
Men hvis man nu gerne ville have én til at guide sig igennem alle papirene og samtidig lære én hvordan man indberetter moms og laver selvangivelse, så man både lærer og får styr på ALT samtidig.. er der så løsninger til det..?

Du kan kigge nærmere på de forskellige guides på Ivækst.dk om hvordan man bogfører, indbetaler moms osv. Der er nogle gode rettesnore + lidt mere avancerede .pdf-filer hvor der bliver gået mere til bunds i hele virvaret.

Held og lykke med det hele :)

Fra København Ø
Tilmeldt 29. Jul 11
Indlæg ialt: 456
Fra  Dansk Erhvervs- & Selskabsrådgivning Skrevet kl. 02:04
Hvor mange stjerner giver du? :

KarenB:

Skulle man prøve at finde nogle kurser på CBS hvor man bedre kan komme ind i tingene?

  Et almendeligt bogføringskursus er altid godt og kan gøre underværker...

Man må ALDRIG jeg gentager ALDRIG !!! lade nogen "køre" sit firma uden man selv har 100% fingeren på pulsen, det er en opskrift på disaster..

Tingene er i virkeligheden ikke så svært, sørger du for at gemme alt i dato orden så er du allerede et langt stykke af vejen..

Momsregnskab kan laves rimeligt simpelt.. det vigtigste er at huske at det er FAKTURA DATOEN der er afgørende, altså den dato hvor fakturaen er udstedt..

Du vil nok have rigtig meget gavn af at få lidt hjælp til at få sat et regnskab op, ud fra deres indlæg her på amino kunne jeg godt have fidus til Michael Fokus og Martin 123 

Men altid selv fingeren på pulsen, det vil sige du skal altid nogenlunde vide:

Hvad er mine omkostninger ?

Hvad skylder jeg ?

Hvad skylder min kunder mig ?

Hvad angår dit nuværende undeskud så kan det jo, hvis det bliver nødvendigt, forsvares med at virksomheden er i opstartsfase. Men der skal være udsigt til at virksomheden bliver til en overskudsforretning ellers går den ikke i længden.

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)