Jeg håber I kan give mig en vokal her - jeg er på nippet til at lancere en ny og meget unik webtjeneste. Jeg en rutineret programmør og akademiker, men en novice forretningsmand og jeg er i tvivl om hvordan jeg skal prissætte min webtjeneste.
Det er klart at tjenesten skal kunne tjene sig selv hjem for mine kunder - men det er imidlertid det, som er vanskeligt - for det er svært at beregne effekten af tjenesten i kroner og øre. Hvilke andre "parametre" kan jeg danne et prisgrundlag på, når der ikke er nogen konkurrenter og hvordan overbeviser jeg om at prisen er den helt rigtige? Jeg ser heller ikke nogen grund til at presse citronen og give latente konkurrenter gode idéer.
Foreløbigt har jeg besluttet at tjenesten er et abonnement der betales halvårligt 6 måneder frem.
Du siger der ikke er nogen direkte konkurrenter, men mon ikke din service substituerer noget? .. hvilken værdi har det?
Sparer det tid, hvor meget er den tid værd?
Du kan også prøve dig lidt frem med direkte at spørge nogle potentielle kunder hvilken værdi det vil have for dem.. og få dem til at prissætte denne værdi.
Tak for dit svar. Jeg mener ikke, at der nogen direkte konkurrenter og heller ikke, at min service substituerer noget andet. Det drejer sig om det i min signatur, nemlig om stavekontrol på et websites søgefunktion og mens Google leverer Google Customized search og nogle få virksomheder i landet tilbyder stavekontrol til adskillige tusind kroner, synes jeg at jeg har en bred niche.
Hvordan prissætter man lige stavekontrol? Der er ingen tvivl om at det er en fordel, men spørgsmålet lige hvor stor en værdi har det?
Det er en god idé at ringe til nogle potentielle kunder og simpelthen spørge dem, så det tror jeg, at jeg vil gøre.
I forlængelse af Martin's (gode) indlæg: har du undersøgelser eller på anden måde vise, at din kunde misser kunder, fordi de ikke har det du kan levere?
Overvej hvilke kunder du vil rende efter. Alle - fordi du selv (kunden) kan implementere det på fem minutter? Så ville jeg prissætte servicen/produktet meget lavt. Er servicen/produktet henvendt sig til store virksomheder og organisationer, og følger der en form for service (support, opdatering mv.) med, så ville jeg sætte prisen et helt andet sted.
Jeg skal ikke være dommer over hvad dit markede skal være (:-)), men overvej om det er usability experts/UX designer og informations arkitekter du henvender dig til, eller om det er salgschefen for en online løsning.
Håber du kan bruge mine kommentarer :)
PS. Har lige prøvet din online demo, og det ser ikke ud til at den virker i Firefox 13.
Jeg tror du skal betragte de andre muligheder for on-site søgemaskiner, som værende dine direkte konkurrenter. Tænk på det som om at du sætter folk istand til bedre at finde hvad de søger på shops. Om det foregår via søgekorrektur, approksimativ søgning eller noget tredje er i kundens optik irrelevant!
Det sagt så kan du med f.eks. en google søgning på: hosted search service for en ide om hvad andre leverer og hvad deres produkter koster. Der har her på Amino så vidt jeg husker været nogle forsøg med at sælge search-as-a-service, mener det var Ankiro baseret og kostede en 299kr/md.
Din største konkurrent er nok ivirkelighed de indbyggede søgemotorere i folks CMS og Webshop systemer.
Når man lige surfer dit site, for man indtrykket af at produktets funktionalitet er meget begrænset, er det rigtigt forstået at "Mente du:" er den eneste feature? Hvis det er tilfældet, så kunne du overveje en freemium strategi, hvor du giver det produkt væk som du har idag og så udvikler en premium feature ovenpå! som du kan tage penge for.
Lundsby: Jeg har forskellige idéer til andre features, men jeg bliver nødt til at få lidt ind i kassen for at kunne retfærdiggøre yderligere udvikling på det. Der ligger allerede utrolig mange timers arbejde i det. Så inden jeg bruger meget mere tid, er jeg nødt til at gå efter "don't worry be crappy", som du udtrykkede det engang ;)
Simon: Det var noget af en øjenåbner du kom med der. Jeg synes jeg havde gjort mig vældig umage med at lede efter konkurrenter. Vubla giver er særdeles god rettesnor i forhold til hvordan mit prisleje skal lægge.
Lundsby: Jeg har forskellige idéer til andre features, men jeg bliver nødt til at få lidt ind i kassen for at kunne retfærdiggøre yderligere udvikling på det. Der ligger allerede utrolig mange timers arbejde i det. Så inden jeg bruger meget mere tid, er jeg nødt til at gå efter "don't worry be crappy", som du udtrykkede det engang ;)
Simon: Det var noget af en øjenåbner du kom med der. Jeg synes jeg havde gjort mig vældig umage med at lede efter konkurrenter. Vubla giver er særdeles god rettesnor i forhold til hvordan mit prisleje skal lægge.
Det kan være du kan lave et samarbejde med ham. Såvidt jeg ved, så er hans startup forholdsvis nyt :-)
og så lige en anden ting, jeg vil foreslå, at skifte dit domæne fra søgekorrektur til soegekorrektur. Æøå er ikke godt i domæner :-)
Simon: Det bliver nok ikke lige sådan at smelte mit sammen med deres. Desuden vil jeg hellere tænke "challenge accepted" - jeg er et konkurrencemenneske, hehe.
Jeg overvejer at bruge soegekorrektur eller sogekorrektur som primær domæne, men jeg har ikke fundet nogen konkrete steder, hvor de er at foretrække frem for et med æøå endnu. Kender du nogen?