Jeg kan huske den gang man godt måtte sige sigøjner, uden at hele Roma samfundet var på barrikaderne. Eller en person fra Afrika var.. Ja jeg er jo nærmest i tvivl om jeg er gået for langt ved at skrive Afrika.
Rigtig fin pointe.
Ord som sigøjner og neger er jo kun nedladende, hvis de er ment nedladende af den, der siger dem. Man kan sagtens være respektfuld omkring disse mennesker, selvom man ikke kender det aktuelt rigtige ord. Jeg har hørt en dansk neger omtalt som "afroamerikaner" - det synes jeg faktisk er værre. Og man kan sagtens tale om romaer og mennesker med anden etniks oprindelse end dansk med præcis den samme foragt, som hvis man brugte den nedladende udgave af de to ovenstående ord. Raceproblematikken er nemlig ikke en sproglig problematik, og det er latterligt at tro, at man kan løse den ved at bruge finere ord.
Man har også siden 70'erne fosøgt sig meget med erstatningsord for det, der dengang hed åndssvage. Man mente at ordet åndssvag var forkert, fordi disse mennesker jo ikke nødvendigvis var svagere i ånden end andre, og derfor var det respektløst at kalde dem sådan. Så fandt man på ord som mentalt retarderet, udviklingshæmmet og sent udviklet. Ideen i det sidste begreb er vel noget i retningen af: "De er lige som os, men de skal bare bruge længere tid til at udvikle sig til vores niveau." Men det er jo løgn. De er ikke lige som os. Det er derfor, vi har brug for et begreb til at beskrive dem med.
Da jeg arbejdede på Arbejdsformidlingen (der tidligere hed arbejdsanvisningen, og nu er blevet forfinet til at være et jobcenter), var det populært at bringe begreber fra virksomhedskulturen ind i offentlige kontorer. Det blev noget rod: De ledige var kunder. Men det var arbejdsgiverne, der afgav ordrer. Og man lukkede ikke en ordre ved at aftale med en arbejdsgiver, at vi skulle levere en bestemt arbejdskraft. Næh - man lukkede ordren, når leverancen var gennemført. Og i øvrigt - hvis man er en arbejdsformidling, så formidler man vel arbejde. Men hvis ordren er arbejdsgiverens bestilling, så var vi vel egentlig en arbejdsKRAFTformidling - men det kan man jo ikke hedde, for det vil jo være respektløst blot at se på de ledige som arbejdskraft. De var jo mennesker med behov (som vi så blev instrueret i at - ja nu skriver jeg det - skide højt og flot på). Og når man ser på, hvordan dette fine system behanldler de ledige (der bestemt ikke er klienter) i dag vil jeg tillade mig at anføre, at man burde gribe opgaven anderledes grundigt an end ved blot at finde på et pænere navn.
Og alligevel bruger jeg næsten hele min arbejdstid på at tumle med, hvordan sproget kan gøre en forskel. For det kan det altså i mange tilfælde. Det forudsætter bare, at der er en vis sandhedsværdi i det, man beskriver med sit sprog.
Venlig hilsen
Hans
Bliv gratis medlem
Opret bruger