Jeg ejer i et holdingselskab en større portion aktier i et andet selskab. Disse aktier har jeg ejet i mindre end 3 år, hvorfor jeg ikke kan sælge dem uden at blive beskattet af avancen. Vil det være muligt ved et eventuelt salg af nogle af disse aktier, først at sælge aktierne til et udenlandsk selskab (offshore selskab som jeg selv ejer) til anskaffelsesprisen, og herfra sælge dem videre til en eventuel køber til en væsentligt højere salgspris? Eller spørgsmålet er rettere: Vil det være lovligt - altså ubestrideligt lovligt - eller befinder det sig i en gråzone? |
Dato: 06-06-2007 17:46:13 Forfatter:Jan H. Andersen
Jeg ejer i et holdingselskab en større portion aktier i et andet selskab. Disse aktier har jeg ejet i mindre end 3 år, hvorfor jeg ikke kan sælge dem uden at blive beskattet af avancen.
Vil det være muligt ved et eventuelt salg af nogle af disse aktier, først at sælge aktierne til et udenlandsk selskab (offshore selskab som jeg selv ejer) til anskaffelsesprisen, og herfra sælge dem videre til en eventuel køber til en væsentligt højere salgspris?
Eller spørgsmålet er rettere: Vil det være lovligt - altså ubestrideligt lovligt - eller befinder det sig i en gråzone?
Lad os sige det sådan at den næppe ryger igennem nåleøjet hvis du gør det. Herudover kræver det vel også at du stifter et offshore selskab. Der er en meget bedre løsning som kan lade sig gøre hvis alle ejere er selskaber med mere end 20% ejerandel, og selskabet har likviditeten til det/din anskaffelsesum er høj nok:-
Udbytte fra selskabet er skattefrit for anpartshaverne (selskaber) når blot de har ejet eller vil eje min. 20% af anpartskapitalen i mindst 12 måneder.
- Der udloddes udbytte fra selskabet til anpartshaverne, svarende til at selskabets værdi forholdsmæssigt matcher din anskaffelsessum.
- Herefter sælger du dine anparter til den reducerede værdi svarende til anskaffelsessummen.
Det skal naturligvis laves rigtigt. Hvis det hele strikkes sammen i en aftale vil det hele angiveligt kunne betragtes som salgsvederlag.
Herved har dit selskabet fået sit vederlag for anparterne som udbytte og salgssum uden beskatning.