Hej alle Aminoer Vi står lidt i et dilemma i vores virksomhed. Idéen er at folk tilmelder sig på vores hjemmeside og betaler for en billet og så sætter de så et valgfrit beløb ind på en eller form for magnet/chip kort, dette kort skal så kunne bruges de steder hvor de tager imod kortene, et eksempel kunne være: Vores spørgsmål er så, kan man købe elektroniske kort (magnetkort eller lign.) som man så registrere i et system, og så "opfylde" kortene via et website? Og så forestiller vi os at man så, de steder kortet bruges, har en magnetkort læser feks. som er koblet til en webserver, hvor pengene så trækkes fra kortet og overføres til dem der holder festen (også elektronisk) Er den tankegang helt hen i vejret? Og hvor køber man sådan noget til fornuftige penge, kan det gøres til under den helt store formue? Rent basalt er det vel, magnetkort, kortlæser og et webbaseret system der arbejder sammen? Håber i kan hjælpe :-) |
Spændende ide - lad mig kommentere lidt på de forskellige ting:
Rasmus Tovgaard Kjeldsen:indsætter 200 kr. på det kort
Husk, at der er helt specielle regler når man opbevarer penge på den måde.
Rasmus Tovgaard Kjeldsen:Og så forestiller vi os at man så, de steder kortet bruges, har en magnetkort læser feks. som er koblet til en webserver, hvor pengene så trækkes fra kortet og overføres til dem der holder festen (også elektronisk)
Jeg tænker RFID snarere end magnetstrimler. RFID læsere kan købes til relativt beskedne beløb - aka. et par hundrede pr. stk.
Om man så vil bruge plastickort hvor der sidder RFID inden i, eller om man blot vil bruge RFID tags kan man så vurdere - gå ind på ebay.de og lav en søgning på "mifare" så kan du se en masse grej man kan få.
Tankegangen er fin - og jeg kan sagtens forestille mig at man laver det så det håndteres centralt i en webservice. Jeg har aldrig prøvet at kode mod en terminal, men man kunne forestille sig små computere i form af en Soekris eller måske en Arduino som taler med den centrale service. I princippet indeholder mifare kortene blot en identifikation og man kan så enten gemme saldo osv. på kortet eller gøre det centralt.
Jeg er for, at man gør det centralt, så folk der selv har læsere/skrivere ikke kan sidde og lægge flere penge på sit kort.
Rasmus Tovgaard Kjeldsen:Og hvor køber man sådan noget til fornuftige penge, kan det gøres til under den helt store formue?
Hvad er en hel formue? Hvis du regner med at lave systemet til under 15.000, så skal du nok tro om igen medmindre du selv har alle de udviklingsevner der skal til, for at udvikle softwaren til de embedded devices og webservicen.
Hvis du udelukkende skal ud og købe tags/kort og hardware så kan du nok godt komme i gang med noget så du kan teste for et par tusinde.
Shopping list - altså bare sådan ca:
Arduino+Arduino Ethernet - ~600 kr
Arduino RFID Modul - ~200 kr
5 x mifare kort ~75 kroner
USB Touchatag til computeren ~150 kroner
= lige omkring 1000 kroner
Så skal man lige have en strømforsyning, connector til arduino osv men det er jo engangsudgifter.