Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kom bare an :-)

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 24. Mar 06
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 15:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Vi har den seneste tid implementeret en del af vores nye design.

Derfor vil jeg gerne have respons på hvad DU mener der skal til før du kunne finde på at købe via shoppen....


På forhånd tak, og fortsat go (fri?) dag

(Klik på banneret for at se siden)

Fra Qaqortoq
Tilmeldt 14. Mar 07
Indlæg ialt: 57
Skrevet kl. 17:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Notzen

Det er en pæn side, men jeg kan godt finde et par ting der ville gøre siden mere appelerende for mig.

Først og fremmest er den for længe om at blive læst ind - du havde nær tabt mig dér.
Når siden så er indlæst går jeg igang med at læse det, der står på forsiden, men mit blik bliver forstyrret af galleriet til højre, hvor billederne skifter hele tiden, det irriterer mig og ville normalt være nok til, at jeg forlod siden. Men nu koncentrerede jeg mig i stedet om de skiftende billeder, og blev enig med mig selv om at de skifter for hurtigt - jeg når ikke at fokusere ordentligt på nogen af dem, og de er ret små - det betyder at jeg ikke når at falde så meget for noget billede, at jeg klikker ind på dem - hvad der vel er meningen med at de er der!? Jeg tror at færre skift eller måske slet ingen - udskift evt. hver 3. dag eller lign. så siden er ny at se på fra gang til gang - ville virke meget bedre på en som mig.

Noget helt andet er, at når jeg køber malerier, så vil jeg gerne føle mig kulturel - jeg savner lidt mere "kultur" på forsiden. En kvinde der sidder foran en pc virker nærmest modsat på mig. Et foto af en kunstner der arbejder eller fra en fernisering eller lign. ville virke meget mere tillokkende!

Venlig hilsen

Anne

www.taratsit.gl/
Fra 8670 Låsby
Tilmeldt 25. May 07
Indlæg ialt: 121
Skrevet kl. 17:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Notzen.

Det er en flot side I har! Kan godt lide den røde farve og baggrunden der ser ud som om den er malet med pensel.

Det er en SUPERFED søgefunktion I har, hvor man kan vælge farver, motiver, pris og mål. Virkelig brugbart, synes jeg. Og det lille program "se maleriet online i dit hjem" er intet mindre end genialt. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke har prøvet det helt til ende, da jeg ikke lige gad tage et billede af stuevæggen, men det ville jeg klart gøre, hvis jeg skulle købe et maleri fra jer..........hvilket jeg i øvrigt vil overveje.

Jeg synes måske det er en anelse irriterende, at billederne "popper ud" når man holder musen hen over de små billeder - kan godt se, at det er smart der står pris og str., men synes det lille "pop-up" kommer lidt i vejen for min markør.

Mvh Tanja MiraDesign - hvis du vil have smykker ingen andre har
Tilmeldt 24. May 06
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 09:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Notzen
 

Nydelig hjemmeside med godt koncept ;o) Dog synes jeg at farvevalget er lidt kedeligt og især synes jeg også at topbanneret kunne være bedre. Synes motiver er lidt kedeligt og gnidret, desuden bryder jeg mig ikke om den hvide streg øverest og at logoet er i en hvid kasse. Teksten i logoet, især M''et fremstår ikke skarpt - går ud fra at det skyldes at det er lavet i et pixel-baseret program frem for et vektor-baseret.

 

I modsætning til Tanja synes jeg det er rigtig godt med popup billederne - men jeg synes at de skulle være endnu større, så de er lidt mere brugbare-man bliver hurtig træt af at skulle klikke ind på 117 annoncer for at se billederne ordentligt.

 

Mvh Eva


Fra København
Tilmeldt 12. Apr 07
Indlæg ialt: 61
Skrevet kl. 15:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Notzen

Jeg syntes det er en flot side, men jeg syntes det er meget svært at overskue så mange billeder på en gang.

Jeg syntes også det er svært at finde rundt i kunstnerne og ville gerne have en mulighed for bare at se deres navne i alfabetisk rækkefølge.

Hvis jeg havde set et billede som jeg kunne lide af en af disse kunstnere på en udstilling, og de havde henvist mig til deres profil på din side, ville jeg helt sikkert bruge siden til at holde mig opdateret omkring hvad den pågældende kunstner var i gang med, og det er også muligt jeg ville købe over nettet, men jeg foretrækker at have set et billede jeg skal købe i levende live, det er som regel noget ganske andet end at se det på skærmen.


Side 1 ud af 1 (5 indlæg)