Nu er jeg ikke ligefrem i målgruppen (sagde bye bye til uddannelse for mange år siden ), men jeg ville nok hurtigt forlade siden igen. Jeg synes at den ser meget ufærdig ud, og ligner mest noget der lige er sat op for sjov og kedsomhedens skyld. Hvorfor bruge Joomla til en debatside? Er der ikke andre debatsystemer som ville være bedre end et CMS? Desuden er siden "Joomla out-of-the-box". Der er ikke brugt meget krudt på at customize den.
Nå, det var lidt ris - her kommer lidt ros.
Det er et superfedt domænenavn. Jeg tror virkelig på at der er et behov for en debatside for unge under uddannelse. Hvis man er folkeskoleelev kunne det virkelig være fedt at debattere med elever på gymnasium, handelsskole eller teknisk skole. Så får man langt mere indblik i de forskellige studieretninger end blot ved at deltage i et åbent-hus arrangement, eller lærers beskrivelser. Det samme gælder for gymnasie- og handelsskoleelever som vil kunne debattere med studerende på videregående uddannelser. For de videregående uddannelser kunne der køre debatter om specialer, studieretninger, SU, det første job etc. Der er virkelig basis for at opbygget en fed debat.
Mit råd er at få debatsiden til at virke mere professionel og troværdig. En 10 minutters standard installation er ikke professionel. Og send så en A4 eller A3 planche til skoler og studiesteder og bed studierådgiverne om at hænge den op hvor den vil blive set. Det er ikke noget som behøver koste en formue.