Hvis man sælger sit ApS virksomhed, er eneste mulighed så at trække pengene ud og betale skat af dem ?? Hele selskabet forsvinder, så de kan ikke blive stående.. Er der nogle smuthuller hvorpå jeg kan få mest ud af pengene ?? |
Kim
Hvis det er et personligt ejet ApS du sælger er der ikke andre muligheder end at betale skat af avancen som aktieindkomst.
Hvis du ikke har travlt og provenuet forventeligt er rimeligt kan du iværksætte en omstrukturering og sætte en holdingstruktur op, forstået sådan at dit ApS ejes gennem et holdingselskab, som er ejet af dig. Der gælder selvfølgelig visse betingelser for at lave denne omstrukturering men er det et 100 % ejet ApS så bør der ikke være problemer. Omstruktureringen kan gennemføres uden at der herved udløses beskatning.
Fordelen ved denne struktur er at holdingselskabet efterfølgende kan modtage udbytter skattefrit ligesom holdingselskabet kan afstå anparterne uden at skulle betale skat af avancen. Herefter kan du så vælge at lade pengene stå i holdingselskabet, udlodde dem til dig selv eller at foretage dine investeringer igennem holdingselskabet.
Af hensyn til omkostningerne ved omstruktureringen mv. vil jeg kun anbefale denne løsning såfremt provenuet fra salget af ApS'et er tilstrækkeligt.
/Banditten