Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nogen som har check på Lejeloven?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra Bryrup
Tilmeldt 17. Nov 05
Indlæg ialt: 250
Skrevet kl. 12:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej
Skulle der findes nogle hjælpsomme Aminoer, som har check på Lejeloven?

Jeg mangler lidt hjælp omkring opgørelse & betaling af vand og renovation.
På forhånd tak.

Bedste sommerhilsner

Peter
Danmarkshop.com

Tilmeldt 6. Mar 07
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 13:41
Hvor mange stjerner giver du? :
Drejer det sig om et erhvervslejemål eller  privat/alment lejemål? - er du udlejer eller lejer? - og hvad står der om renovation og vand i selve lejekontrakten? - og hvad er lige dit aktuelle problem f.eks. at udarbejde opgørelsen?

 

Uden at have svar på disse spørgsmål er det lidt svært at svare på et så generelt lejeretligt spørgsmål, hvis du vil have et brugbart svar.

Fra Bryrup
Tilmeldt 17. Nov 05
Indlæg ialt: 250
Skrevet kl. 14:13
Hvor mange stjerner giver du? :
Klart nok-den bad jeg selv om

 

Jeg er lejer i alm. hus, ikke boligforening og eneste lejer og har været dette siden efteråret 2005.

Har underskreven alm. standard lejekontrakt og betaler naturligvis min husleje til tiden.

Lejen står opført med x kr. og for rubrikken "Skatter & Afgifter" er disse indholdt i lejen, fra lejekontraktens indgåelse. Der er ellers intet nævnt omkring renovation i lejekontrakten.

 

Har netop fra udlejer modtaget faktura på knap 3.000 kr.

Jeg mener ikke at skulle betale denne, idet dette ikke er nævnt i min lejekontrakt.

 

Under rubrikken Vand på min lejekontrakt står anført, at udlejer leverer vand til lejemålet og Nej til at udgiften til vand fordeles på grundlag af individuelle vandmålere.
 

Har netop fra udlejer modtaget faktura på over 6.000 kr.

Jeg mener også her ikke at skulle betale dette beløb, grundet ovennævnte ordlyd.


 

Begge opgørelse og faktura omhandler år 2006.

 

Jeg betaler varme og el efter måler, ingen problemer der.

 

Det skal oplyses, at jeg aldrig før er blevet opkrævet eller forelagt fakturaer for disse ting.

 

Håber på lidt hjælp på dette område, tak.

Peter
Danmarkshop.com

Fra Bryrup
Tilmeldt 17. Nov 05
Indlæg ialt: 250
Skrevet kl. 12:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Ingen som kan byde ind med lidt råd og vejledning

Bedste sommerhilsner

Peter
Danmarkshop.com

Tilmeldt 7. May 07
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 19:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Heidi

Der er to muligheder:

Enten er levering af vand inkluderet i lejen, eller også skal den afregnes efter målere.

Hvis man overgår til at afregne efter vandmålere, skal det ske med et varsel (vist nok 6 uger) og huslejen skal nedsættes med det beløb man forventer vandudgiften vil udgøre.

Energi til opvarmning af vand afregnes enten efter en målere, eller efter værelses- haneandele - dette bør fremgå af varmeregningen.

Der er ikke krav om vandmålere i eksisterende byggeri, men beboerflertal eller andre kan kræve at der bliver indført målere. Dette er lidt tricky i dit tilfælde, når du er eneste lejer. Det kan også være at det er din udlejers begrundelse for at opkræve dig - da han formentlig holder sig til ejendommens hovedmåler. Men der skal tages højde for ovenstående, og også eventuelt "fællesforbrug" (Det kunne være at viceværten havde adgang til en udendørshane til vanding eller at der leveres vand til noget andet i ejendommen som du ikke eller kun delvist har adgang til...)

Lejeloven siger noget om det i §46 - lejeloven kan du se her: http://www.retsinfo.dk/_LINK_0/0&ACCN/A20010034729

Yderligere er der en bekendtgørelse (nr 891 vedr. forbrugsmåling) den kan du se her: http://147.29.40.91/_SHOWF_A677840941/1819&B19960089105REGL&0001&000004

I det hele taget er din sag lidt tricky - men hvis du ikke før har betalt særskilt for vandet, så må du forudsætte at det er inkluderet i lejen. Hvis udlejer så vælger at lade dig afregne efter hovedmåler - eller særskilt måler for dit lejemål, så skal din husleje som skrevet nedsættes tilsvarende.

Som hovedregel er det både vandbesparende og  retfærdigt at afregne dig efter en måler, men det er ikke noget man kan beslutte uden varsel, og ikke uden at korrigere huslejen herfor.

 

Ovenstående ved jeg lidt om som tidligere salgschef i et større Dansk firma, der beskæftiger sig med vand- og varmemålere og -regnskaber.

Renovation ved jeg intet om  Jeg ved dog at udlejer ikke må tjene på at levere hverken vand eller varme o.l. så mon ikke det samme gør sig gældende for renovation?

 

Hvis du kan/vil specificere din situation lidt nærmere, så vil jeg gerne forsøge at komme med et mere præcist svar.

Fra Bryrup
Tilmeldt 17. Nov 05
Indlæg ialt: 250
Skrevet kl. 20:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Claus og tak for din foreløbige hjælpsomhed.
Jeg skal, i det følgende kort forsøge at præciserer min situation, som svar til dig og andre.
Bor til leje i 1 families hus, uden andre lejere. På min standard lejekontrakt (Typeformular A. 7 udgave) Lejekontrakt for beboelse under § 3 Betaling af leje m.v. står anført Leje kr. x og intet andet under øvrige punkter, blot ialt kr. x


Ejendommen(huset) er forsynet vandmåler og jeg gør ikke indsigelser mod antal m3 - men faktura`en som helhed.
Jeg har, som tidligere oplyst, ikke før betalt for vandforbrug og der er ikke sket nedslag i min husleje.

Under §5 i Lejekontrakten, for henholdsvis Varme og Vand står følgende nævnt:
Varme: Udlejer leverer varme og varmt vand    NEJ

Lejer sørger selv for opvarmning af lejemålet    JA

Vand: Udlejer leverer vand til lejemålet            JA

Hvis ja, udgiften til vand fordeles på grundlag af individuelle forbrugsmålere:

                                                                        NEJ

Omkring Faktura nr. 2, renovation og genbrugsgebyr, mener jeg dette er afgifter og skatter, hvorfor jeg ikke skal betale dette, idet Lejekontrakten siger, at dette er indholdt i min husleje.


PS: Har naturligvis også kigget på Lejeloven, men er ikke blevet klogere.

 

Vi kan evt. tage den videre via PB, hvis dette er ønskeligt.

 

På genhør og tak.

Peter
Danmarkshop.com

Tilmeldt 7. May 07
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 20:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Heidi

Med hensyn til vandet, så er den rimelig klar - du skal varsles seks uger inden man skifter afregningsform, og ved overgang fra at vandet er inkluderet i lejen til at du afregner efter måler, så skal din husleje nedsættes tilsvarende.

Jeg sender dig lige et par andre råd på en PM

/Claus

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)