Jeg har repræsenteret flere udlejere igennem de sidste par år - og min erfaring er, at det kræver lidt lejeretlig indsigt at udfylde en sådan lejekontrakt selvom det umiddelbart ser nemt ud - f.eks. kan der være grænser for hvilke farver lejer må male i lejemålet - og flere udlejer er kommet til at sætte krydsene forkert i standardkontrakten. Så kontakt en fagkyndig for kort rådgivning herom det koster typisk 1500-2000 kr. - og så har du en skræddersyet skabelon til næste gang du selv skal lave en lejekontrakt. Det er lidt træls når man står i retten med en fejlagtigt udfyldt lejekontrakt, og ikke kan ændre på tingene....- det kan ofte komme til at koste noget for udlejer i den sidste ende.
VEdrørende tidsbegrænsede lejemål - så vær særlig opmærksom på lejelovens § 80 - navnlig stk. 3:
§ 80. Er lejeaftalen tidsbestemt, ophører lejeforholdet uden opsigelse ved den aftalte lejetids udløb. Den tidsbestemte lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes til ophør i lejeperioden, medmindre dette er aftalt eller den anden part i lejeforholdet misligholder aftalen.
Stk. 2. Benytter lejeren med udlejerens vidende det lejede i mere end 1 måned efter den aftalte lejetids udløb, uden at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, fortsætter lejeforholdet uden tidsbegrænsning.
Stk. 3. Boligretten kan tilsidesætte tidsbegrænsningen, hvis den ikke må anses for tilstrækkeligt begrundet i udlejerens forhold
Et praktisk råd i forbindelse med udlejning for at undgå evt. dårlige lejere - fik jeg af en mine kunder, der altid sagde, at der var flere skrevet op til lejemålet, men han lige ville kigge forbi lejers nuværende bopæl for at snakke om lejeforholdet - på den måde undgik han de lejere, der ikke passer så godt på den lejede bolig.