Hvad hvis du kunne slippe for at skulle rapportere noget for at få EU vækst-støtte? Hvad hvis du ikke skulle udfylde 15 formularer for at blive leverandør til det offentlige? Hvad hvis du aldrig behøvede at udfylde en ansøgning til det offentlige eller EU igen? Hvis du spørger 'Hvordan?' til dette - så læs videre i et måske naivt indspark til vækstens akilleshæl. Som mini-iværksætter, tidligere ansat i en lille virksomhed og studerende med hovedemne omkring SMV'er fik jeg en tanke da jeg sad på Facebook. For på trods af utallige ubetydelige indlæg er der altid noget relevant, fordi - Facebook kender mig. Det samme gør min Google konto, det samme gør utallige services på nettet hvis man giver dem lov. Og derefter skal der aldrig udfyldes et spørgeskema igen for at sikre relevansen i det jeg ser. På samme tid kan disse services konstant arbejde hen imod at skabe de bedst mulige løsninger for mig. Den skjulte administration som BigBrother gør mulig er ikke uden potentiale for en SME(?) For efter forløb med ansøgning om godkendelse til at komme i betragtning som leverandør til det offentlige, medlem af en EU supporteret inkubator og et efterhånden anstændigt overblik over diverse rapporteringskrav fra offentlige myndigheder GIDER jeg ikke mere. Så derfor: Hvis jeg havde muligheden for at min virksomhed var oprettet via en Facebook lignende service, hvor al min administration var samlet i denne eller tilhørende applikationer med fuld integration, og denne service vidste alt om mig ville jeg ikke tøve et øjeblik med at sige JA TAK! En ansøgning om godkendelse som offentlig udbyder ville være overflødig - for det øjeblik mine data opfyldte de krav der ligger for dette ville der komme en pop-up med et stort 'Tillykke - du er nu godkendt som Leverandør til det Offentlige. Ønsker du at sende disse data?! Så derfor siger jeg - vi skal lade være med at brokke os over rapporteringskrav i hoved og røv og skabe den gennemsigtige infrastruktur der overflødiggør den. Eller er jeg den eneste naive idealist? |
Datadeling er jo ikke ligefrem det offentliges stærke side, hvor hver kommune, hvert hospital osv har forskellige systemer, med enormt meget spild tilfølge. Men det er da en fin ide som det offentlige selv burde have implementeret for længe siden.