Hej aminoer Måske lidt i kontrast til de traditionelle "Jeg har en genial ide, mangler udvikler der vil arbejde for XX% af et evt overskud" vil jeg prøve at oprette dette indlæg, i håb om den anden vej rundt, netop at finde den geniale ide og en god forretningspartner. Selv er jeg udvikler, og leder efter det næste iværksætter projekt.
Jeg har ikke været så aktiv på amino, så der er nok ikke så mange der kender mig - så lad mig starte med at præsentere mig selv: Jeg er 29 år, uddannet datamatiker 2001, og har arbejdet primært med .NET web-udvikling siden da - de sidste tre år som selvstændig med eget firma, IT FUTURE. Ud over arbejde for mine kunder var jeg for 2 år med til at starte Downtown.dk som jeg er medejer af i dag.
Jeg synes det er sjovt at starte projekter op, men jeg er kræsen med hvilke ideer jeg kaster mig over. Derfor søger jeg en iværksætter der har fået den gode ide, og som har netværket og kompetencerne til at løbe projektet i gang, men mangler udviklingskræfterne og en sparringspartner. Hvordan samarbejdet skal opbygges kommer an på ideen og arbejdsfordelingen. Hvis du er interesseret hører jeg meget gerne fra dig. Skriv her på Amino, giv et kort brief af din ide, og lad os evt. aftale et møde hvis der er kemi.
Med venlig hilsen |
Hej Dennis.
Jeg står med et projekt, hvor jeg mangler en partner. Dette er hovedsageligt pga. Kapitalkrav og sparring.
Hvor befinder du dig i landet? :-)
Jonas