Hej Alle.. Jeg ved ikke rigtigt om jeg gør det her korrekt, men jeg går med tanker om at ville starte en Outlet, med Originale mærkevarer. Det jeg vil vide er, om nogen har kontakter til disse og kan man overhovedet få lov til, at sælge disse(sportstøj) for fabrikanterne. Skal man handle direkte med fabrikkerne eller kan man finde "sidsteårs-modeller" uden at skulle kontakte de originale fabrikanter og hvordan ved man, at det ikke er Kopi-varer....Det var vist alt for nu..men vender tilbage. |
Hej Aj-Nor
Idéen med et outlet er ikke dum, men du står foran et par væsentlige udfordringer! Jeg kan ikke tage stiling til hvorvidt du kan få lov til at sælge tøjet for fabrikanterne, men jeg ved dog at det i visse tilfælde kan være særdeles svært at få lov. F.eks. tillader Abercrombie & Fitch (USA) ikke at deres tøj importeres til videresalg, da de udelukkende selv vil forhandle deres tøj! Dette er selvfølgelig forskelligt fra mærke til mærke! Nogle mærker har f.eks. eneimportører, andre går ikke så meget op i hvem der sælger deres tøj, oftest afhængigt af tøjets eksklusivitet!
En væsentlig udfordring består endvidere, som du selv nævner, i at sikre sig at det tøj man sælger IKKE er kopier! Det er dumt at få en sag på halsen fra en utilfreds kunde, og endnu værrere hvis virksomheden bag mærket bliver gjort opmærksom på dette!! Mange importerer tøj via f.eks. Ebay, hvor det er muligt at købe billigt mærketøj fra diverse outlets i USA (ofte af mærkerne Nike, Ralph Lauren, Lacoste etc.). Problemet her er, at man på Ebays hjemmeside ofte får et billede af de produkter sælger har, men det er ikke tilstrækkeligt til at vurdere hvorvidt det er en forfalskning. Altså kan det være særdeles problematisk at handle med tøj via Ebay, når man i teorien køber det uden først at have haft det i hænderne! Kopi-fabrikanterne er desværre efterhånden så dygtige til at lave deres kopi-tøj, at det næsten er umuligt at opdage! Ofte får de ligefrem lavet tøjet på de samme fabrikker som de originale mærker i Kina, Fillipinerne etc.. Typiske kendetegn på kopier kan være: Dårlige syninger, et lidt dårligere materialevalg, forkerte logoer m.v..
Så mit råd er ganske simpelt, forsøg i første omgang at etablere kontakt til de tøj-firmaer, hvis produkter du ønsker at forhandle, se om de er interesserede i et samarbejde (men vid blot at det ikke er sandssynligt at de er interesserede i første omgang!), ved køb af "sidste-års-modeller", f.eks. købt via Ebay, skal du i særdeles høj grad være opmærksom på kopierne, som er dem man oftest støder på, og såfremt du kommer igennem ovenstående "udfordringer", så husk at kernen i ethvert outlet er TILLID. Hvis folk ikke har tillid til at dine varer er originaler, så handler de simpelthen et andet sted...
Held og lykke med ovenstående udfordringer, såfremt det lykkes kigger jeg gerne på din butik
)