|
Hej Jeg har nogle spørgsmål til bogføring som jeg ikke rigtig syntes jeg kan finde ud af. Jeg har et system der opretter fakturarer automatisk og har lidt forskellige spørgsmål til det. Systemet er lavet sådan at den har 2 forskellige faktura nummer serier og de får så et nummer eks. 0001 når kunden så betaler hans faktura skifter den over til eks. "web0004" er der noget forkert i at gøre det sådan, grunden til at jeg gør det er at jeg har en del der vælger at overføre pr. bank men så lader være med at overføre pengene? Er der noget forkert i ikke at oprette kunde osv. i mit bogholderi system men bogføre de betale faktura manuelt med beløb, moms osv. og så kun lave en reference til faktura nummer i bogføringen. Mvh. |
Hej jesper,
Jesper Have:Systemet er lavet sådan at den har 2 forskellige faktura nummer serier og de får så et nummer eks. 0001 når kunden så betaler hans faktura skifter den over til eks. "web0004" er der noget forkert i at gøre det sådan, grunden til at jeg gør det er at jeg har en del der vælger at overføre pr. bank men så lader være med at overføre pengene?
Dette er ikke lovligt.
Du bør i stedet lave en ordrebekræftelse, og ikke en faktura, såfremt dine kunder skal betale på forskud, og du ønsker at gardere dig imod folk, som ikke ønsker at købe alligevel.
Hvis du har leveret varen/ydelsen som kunden skal betale for, så skal du udstede faktura, og selvom kunden ikke betaler, så er du stadig moms- og skattepligtig i udgangspunktet.
Jesper Have:Er der noget forkert i ikke at oprette kunde osv. i mit bogholderi system men bogføre de betale faktura manuelt med beløb, moms osv. og så kun lave en reference til faktura nummer i bogføringen.
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du spørger om.
Hvis du spørger til, om du må føre dit bogholderi uden at oprette konti til alle dine kunder, så er svaret "det er lovligt".
Hvis du spørger til, om du må nøjes med at bogføre de betalte faktura, så er svaret "det er ulovligt".
Bliv gratis medlem